Sønderjyske sojabønner med potentiale

- Vi har et ønske om at udfordre status quo. Vi vil gerne se på, hvad det er, vi skal dyrke fremover. Derfor startede vi sidste år med at så 50 hektar med sojabønner hos flere forskellige landmænd. Det var tæt på en katastrofe med et udbytte på 5-600 kg pr. hektar og flere marker, der slet ikke nåede frem til høst, siger Jacob Sand Nicolaisen, som produktkonsulent hos Vestjyllands Andel.

Derfor var det ikke skrevet i sten, at der skulle være forsøg med dyrkning af sojabønner i Danmark igen i år. Men Aksel Duedahl, som driver Langelund Maskinstation i det sønderjyske, er ikke typen, der sådan lige giver op.

- Man skal jo have en hobby. Og hobbyer koster nogle gange lidt penge, siger han. For det gjorde sojabønnerne sidste år, hvor han endte med et udbytte på 900 kg pr. hektar.

Udover maskinstationen driver Langelund i omegnen af 1.800 hektar, primært for mælkeproducenter. Der er altså efterspørgsel på en god proteinkilde, og Aksel Duedahl tror ikke, import fra Sydamerika er en mulighed på langt sigt.

- Der er små mejerier, der har lavet regler for det er allerede. Det er dem, der går forrest, og hen ad vejen følger Arla også med, siger Aksel Duedahl.

Podning er afgørende

Vi møder Jacob Sand Nicolaisen og Aksel Duedahl i marken med sojabønner, som ligger lidt udenfor Rødekro. Denne dag har de inviteret interesserede til at se og høre mere om afgrøden, som er et sjældent syn på de her breddegrader.

Cirka 30 landmænd er dukket op, og det er en flot afgrøde, de ser på i marken. En helt anden oplevelse end sidste år – af flere årsager.

- Udsæden vi brugte sidste år var for-podet. Men vi fik et lille parti, som skulle håndpodes inden såning, og det var tydeligt at se forskellen i marken, siger Aksel Duedahl og understreger, at der ikke er nogen vej udenom at pode udsæden umiddelbart inden såning, hvis man skal have gang i plantens kvælstoffikserende egenskaber.

Derfor blev alt podet, inden det blev sået. En meget bevist ændring i strategien for i år. En anden vigtig ændring var såtidspunktet – men det skete mere tilfældigt.

Hurtigt i gang

- De er sået nøjagtig en måned senere i år end sidste år – altså den 19. maj. Vi var sent færdige med at så korn, og så skulle vi have sået majs. Og når det her kun er hobby, blev majsene prioriteret højere, siger Aksel Duedahl.

Derfor stod sojabønnerne sidst i køen og kom i jorden, som på det tidspunkt havde en temperatur på 10-12 grader. Og det er lige så afgørende for sojabønner som for majs.

- Vi kunne se, at de kom meget hurtigere i gang og så kom knoldbakterierne lynhurtigt på rødderne, så vi havde planterne i god vækst igennem hele juni, hvor de også blev vandet, siger Aksel Duedahl og understreger, at jorden i marken under muldlaget kan skabe misundelse på Rømøs sandstrande.

- Det er noget af det ringeste jord på de her kanter, og der er meget regn, der går udenom det her område, fortæller den sønderjyske maskinstationsejer.

Som noget nyt i år har han også tildelt 70 kg NS 21-24 inden såning og fulgt op med en PK 0-7-17. Der er sået 70 planter pr. hektar, og selv om udsæden er dyr, vil Jacob Sand Nicolaisen ikke anbefale at gå længere ned.

God forfrugt

Han tør ikke gætte på udbyttet i afgrøden, som efterhånden begynder at gulne på marken. Men han håber, at det kan lande et sted mellem 1.500 og 2.000 kg pr. hektar. Med en proteinprocent omkring 40 og en høj fedtprocent vil det udbytteniveau gøre det meget attraktivt sammenlignet med eksempelvis ærter.

- Og så er der nogle aminosyrer, som gør sojabønnerne meget interessante til kvægfoder.

Aksel Duedahl fortæller, at der sidste år sået hvede efter sojabønnerne. Det endte med at give 7,9 tons pr. hektar, som må betragtes som meget tilfredsstillende på den lette jord. Lige nu forventer han, at høsttidspunktet bliver sidst i oktober, og så bliver der sået hvede igen.

- Vi kunne se sidste år, at afmodningen går hurtigt her til sidst, men det er også her vi henter det sidste udbytte, så vi lader dem stå, til de er klar, understreger han.