Den østjyske producent af landbrugsmaskiner, Bredal A/S, har i det seneste regnskabsår løftet årets resultat til knap 16,5 millioner i et forlænget regnskabsår markeret af salget af virksomheden til Erhvervsinvest Management. Et regnskabsår hvor efterspørgslen på de røde maskiner er større end producentens kapacitet.
Ser du en rød kalk- og kunstgødningsspreder, er der god chance for, at den er fra Bredal A/S.
Den Vejle-baserede maskinproducent kom for nyligt ud med regnskab for det skæve og forlængede regnskabsår 2022/23, der løber fra 1. juli 2022 - 31. oktober 2023.