Smågrisetransportør får ny topchef

Efter 25 år i førersædet overlader direktøren i det Kolding-baserede smågrisetransportfirma Porc-Ex nu stillingen til Nikolaj Roushmann, der er blevet hentet ind fra en stilling som markedschef i Gråkjær Landbrug.

Det fremgår, at Nikolaj Roushmann har haft en fortid i Porc-Ex i ni år frem til 2016, og at han over en periode skal overtage en »væsentlig aktiepost« i selskabet.

- Skiftet handler om at have et yderligere fokus på eksport af smågrise. Sådan så jeg også får mulighed for at have hænderne frie til andre aktiviteter, såsom eksporten af drægtige kvier. Nikolaj er god til smågrise, han havde den primære kontakt til opformeringerne og havde god succes, indtil vi ikke kunne det mere. Vi har selv uddannet ham, og han kender vores værdisæt og etikken i at drive en virksomhed på en sober måde, siger Holger Bøgebjerg Sørensen til LandbrugsAvisen.

Holger Bøgebjerg Sørensen bliver fremover bestyrelsesformand i selskabet.

Læs også