Hånd i hånd med BKT

Det er Brixius Trading i Brabrand, der er importør af BKTs store »Off-Highway« dækprogram til det danske marked. Brixius Trading råder over 8.000 kvadratmeter kontor, montering og lagerplads og blev etableret i 1986 og i 1999 blev virksomheden importør af BKT Tyres fra Indien.

Brixius Trading A/S importerer og sælger dæk fra BKT, Duro og Security. Virksomheden har alt indenfor luftgummihjul, dæk, slanger, nav, fælge, aksler til landbrug og industri og komplette hjul.

Brixius Trading blev grundlagt i 1986 og har i dag 15 ansatte, der har deres arbejdsgang fra Brabrand i det store 8.000 kvadratmeter hus, som indeholder kontor, logistik, lager med videre.

- Brixius Trading startede i 1986 og i 1999 begyndte BKT fra Indien at være på en række messer, og her fik vi fokus på BKT. Normalt købte vi vores dæk ind fra Østeuropa og Kina, men efter besøgende på messer begyndte vi at købe dæk fra BKT, og siden har vi bare udvidet og nærmest gået hånd i hånd med BKT, siger 49-årige Claus Brixius, der er anden generation i familievirksomheden, Brixius Trading A/S.

- I dag er vi 15 ansatte, der varetager salg, indkøb, marketing, webshop med videre, og vi handler med alle dækcentrene i Danmark. Vi handler ikke med slutbrugere, men vi leverer hjul/dæk til maskinforretninger og maskinfabrikater, hvor vi også leverer komplette hjulsæt til, siger han.

Brixius Trading importerer og producerer også slanger, fælge og aksler, der dels sælges i Danmark, men også eksporteres til skandinaviske lande.

Konkurrencedygtige dæk

Claus Brixius fortæller, at hvis man opdeler dæk i tre kategorier, findes der et budget-dæk, der er det billigste, standarddæk, som er noget dyrere og premium-dæk, som er det dyreste dæk.

Et BKT-dæk er i kategorien standarddæk, hvor kvaliteten er lidt lavere end et premium-dæk, og der produceres udelukkende dæk til alle »Off-Highway«-køretøjer, det vil sige op til maks. 50 km/t., til alt landbrug og industri.

- Vores BKT-dæk er noget billigere end premium-dækkene, men kvalitetsmæssigt er vi tæt på et premium-dæk. Vi ligger omkring 20 til 30 procent under et premium-dæk prismæssigt, men holdbarheden er omkring 85 procent af et premium-dæk, slutter Claus Brixius.

Læs også