Velas-rådgiver: Styrelsen rammer plet med tilskudspulje til præcisionssprøjtning

Teknologien er godt udvalgt. Og pengene rækker til den foreløbige efterspørgsel, skønner rådgiver i planteavl og præcisionslandbrug i Velas, Mikkel Brauer.

- Jeg synes, at det er inden for skiven af, hvad man har brug for, siger planteavlsrådgiver i Velas, Mikkel Brauer om den nye tilskudsordning til pesticidreduktion med præcisionslandbrug. Foto: Flemming Erhard Overskrift: 
Anvendelsen af præcisionslandbrug stiger
Billedtekst:
Bedrifter med præcisionskørsel dækker nu 2/3 af landbrugsarealet, hvor fotos fra satellitter eller droner bruges i kombination med GPS-data til at danne mere præcise kort til at tildele gødning, sprøjtemidler og såsæd. Udbredelsen af præcisionslandbrug efter areal øges for alle teknologier. For eksempel steg arealet hos bedrifter med RTK-GPS fra 61 procent af det samlede areal i 2021 til 66 procent i 2022 og brug af fotos fra satellitter eller droner steg fra 19 procent i 2021 til 26 procent. i 2022. Kilde: »Præcisionslandbrug 2022« (Danmarks Statistik).

En nyåbnet EU-tilskudsordning for »Miljø- og Klimateknologi 2022« kan løfte præcisionslandbrug med droner og gps og tildelingskort til nye højder i Danmark.

Tilskudsordningen er skruet godt sammen til at sætte skub i udviklingen af den såkaldte spot-sprøjtning og dermed i nedbringelsen af forbruget af pesticider, sådan som tilskudsordningen har som et af sine formål.

Det skønner planteavlskonsulent i Velas, Mikkel Brauer, som er specialist i maskinrådgivning og herunder i præcisionslandbrug.

Landbrugsstyrelsen har øremærket 30 millioner kroner til investeringer i sprøjter og anden hardware samt software, som gør landmænd i stand til kun at sprøjte de pletter på marken, hvor der er behov for det.

- Ordningen koncentrer sig om nogle teknologier, som vi i forvejen har kendskab til, men som ikke er så udbredt endnu. Men det håber jeg, at ordningen vil skubbe på. Og her tænker jeg især på drone-teknologien. Det har vi rørt ved i et par år, men det er ikke blevet helt flyvende endnu.

- Der er sket en udvikling af teknologien, der har gjort den meget bedre her i løbet af det seneste års tid eller to. Og ordningen henvender sig til de landmænd, som ønsker at komme i gang med nogle sprøjter, der kan håndtere tildelingskort fra blandt andet droner, så landmanden kan komme meget mere ned i præcision på sektionsniveau på sprøjterne og på gps-niveau. Der er flere forskellige firmaer, som er på vej med nogle platforme, der kan bearbejde dronebillederne bedre og lave nogle mere lettilgængelige tildelingskort. Så jeg vil tro, at til næste års sprøjtesæson, vil alle landmænd med nyere sprøjter kunne komme i gang med dét, siger Mikkel Brauer.

Er du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik fra 2023-2027

I vores ugeaviser og på nettet dækker vi hver uge reformen af EU’s fælles landbrugspolitik – den såkaldte CAP – og hvordan den bliver gennemført i Danmark.

Vi har brug for at høre, hvad du som bruger/læser synes om vores dækning, så vi kan blive endnu bedre!

Vi siger tak, hvis du vil besvare nedenstående 4 spørgsmål – ud fra hvad du har fået af viden om CAP gennem vores avisartikler, videoreportager, podcasts og webinarer:





Er mere modne til præcisionslandbrug

Landbrugsstyrelsen har i flere år kørt med EU-støttede bevillingspuljer til miljøvenlig præcisionsteknologi. I 2018 var puljen på 112 millioner kroner.

- Vi er nok mere modne til præcisionslandbrug, end vi var sidste gang, der var tilskud til det. Vi har haft en stejl læringskurve og er nok mere dus med at anvende præcisionsteknologi i dag. Så jeg tror, at flere landmænd vil tage det til sig i denne her omgang. Nu har vi arbejdet med satellitbaserede tildelingskort i nogle år, og så vil dronebaserede tildelingskort ikke være så stor en udfordring, siger Velas-rådgiveren, der før har arbejdet som driftsleder på flere store landbrug.

I flere år har mange landmænd haft sprøjter stående, som kan graduere udbringningen af blandt andet pesticider. Men de færreste har taget den mulighed i anvendelse.

- Jeg vil påstå, at vi hele tiden har haft de rigtige maskiner, i hvert fald i de seneste fem-syv år, siger Mikkel Brauer, som forklarer stilstanden med mangel på motivation.

Det vil så nok skubbe på anvendelsen af præcisionsteknologi i almindelighed, skønner han, at Landbrugsstyrelsen i foråret 2021 gav korn- og rapsavlere mulighed for at slippe for krav om efterafgrøder på en hektar for hver elleve hektar, hvor de har udbragt kunstgødning på gradueret vis. Der er krav til udstyret om, at det skal være med sektionskontrol, kantspredning og positionsbestemt, variabel tildeling.

Nye indgreb mod sprøjtning i vente

- Så kom folk ellers i gang med at bruge maskinerne til at graduere udbringning af gødning. Antallet af dem, som er tilmeldt den ordning, er tidoblet i løbet af et år, skønner Mikkel Brauer.

- Når man taler med folk, som har forstand på sådan noget her, så siger de, at det er det samme i alle brancher; at man har noget teknologi til rådighed, men at det først er, når der kommer nogle regelkrav, at man så også tager teknologien i brug, siger han.

Det kan måske komme til at gå med interessen for spot-sprøjtning som med den opblussede interesse for gradueret gødskning.

Europa-Kommissionen har i sommer spillet ud med et forordningsforslag om, at EU generelt skal halvere pesticidforbruget inden 2030. Der kommer helt sikkert lovkrav om reduktioner i Danmark også i løbet af få år, venter Landbrug & Fødevarer (se avisens udgave i uge 40).

- Jeg mener, at vi skal være proaktive og tage teknikken til os, således at vi er parate, hvis der kommer et krav fra landbrugsstyrelsens side omkring brug af teknologi ved bestemte aktivstoffer for eksempel glyphosat.

Stor besparelse, hurtig afskrivning

Det kommer også landmændenes bundlinje til gavn at kunne spare på de dyre dråber, påpeger Mikkel Brauer.

 - Besparelsen på kemi er enorm. Besparelserne for den enkelte sprøjtning ligger på mellem 50-90 procent Så alt efter hvor mange anvendelsesmuligheder vi finder, er tilbagebetalingstiden tilsvarende kort. Jo mere højteknologisk man arbejder med det, jo større besparelse vil der være. De nye maskiner kan åbne og lukke for hver enkelte dyse på sprøjtemaskinen, hvor de gamle maskiner kun kan åbne og lukke for alle dyser på én gang.

Med et slag på tasken skønner Mikkel Brauer, at der vil være penge til, at omkring et hundrede landmænd vil kunne få tilskuddet på 40 procent til en investering i et topmoderne udstyr til spot-sprøjtning, inklusive både hardware og software.

Med de priser og regler, som styrelsen operer med vil en investering efter tilskuddet på en kvart million kroner være afskrevet over tre-fire-fem år for en 300 hektar stor bedrift i kraft af en besparelse på omkring 45.000 kroner per sprøjtning, sjusser Velas-rådgiveren sig også til med et hurtigt regneeksempel.

Alder ingen hindring

Det skræmmer ikke Velas-rådgiveren, at landmændenes gennemsnitsalder er høj.

- Teknologi og alder spiller ikke altid lige godt sammen. Selvfølgelig er det altid en udfordring. Men de landmænd, som jeg har haft igennem, klør bare på, og rigtig mange, også ældre landmænd, synes, at det er vildt spændene at arbejde med, og at det er rigtigt godt landmandskab at tage det værktøj ind i driften.

Hidtil har kun en håndfuld landmænd forsøgt sig med spotsprøjtning på højt niveau, anslår Mikkel Brauer.

Ordningen henvender sig til landmænd, som dyrker alle slags salgsafgrøder, og ikke kun specialafgrøder, hvormed mange landmænd vil kunne benytte sig af den, glæder han sig også over.

For konsulenterne er det en lettelse, at ordningen opererer med faste prissættelser på grejet, som kan man få 40 procent af investeringen til at købe.

Er inden for skiven

- Det betyder, at man ikke skal ud og cykle rundt i forskellige tilbud fra forskellige leverandører. Det bliver relativt nemt at lave de ansøgninger.

Velas-rådgiveren er også tilfreds med udvalget af de teknologier, som landmændene kan få støtte til.

- Jeg synes, at det er inden for skiven af, hvad man har brug for. Det er lige ved, at teknologien nu er til stede til spot-sprøjtning. Hardvaren er der, men softwaren og viden om at bruge den hos landmænd og konsulenter er der ikke helt.

Der er endnu uanede muligheder at bruge den slags præcisionslandbrug til, siger Mikkel Brauer.

- De nye, multispektrale kameraer kan skelne mellem grønt og grønt. Og så kan man begynde at spotte græsser i grøn hvede og ukrudtsgræsser i frøgræs. Og vi har ikke helt set endnu, hvad den nye teknologi vil bringe. Det går så lynstærkt.

Bred støtteordning for miljø- og Klimateknologi

Hele tilskudsordningen, »Miljø- og Klimateknologi 2022« er på 244 millioner kroner.

● Ordningen har til overordnet formål at reducere miljø- og klimapåvirkningen fra den primære jordbrugsbedrift og at bidrage til en grønnere produktion i både husdyr-, planteavl- og gartnerisektoren. Derudover har ordningen til formål at fremme dyrevelfærd.

● Foruden tilskuddet på 30 millioner kroner til præcisionslandbrug med almindelig planteavl omfatter ordningen også en særskilt tilskudspulje til mekaniske redskaber som afløsning for sprøjtemidler til nedvisning af kartoffel. Der er øremærket 15 millioner kroner til kartoffelavlerne.

● Der er afsat tre puljer til i alt 55 millioner kroner til reduktion af pesticider, næringsstoffer og energiforbrug i gartnerier.

● Resten af støtteordningen er øremærket forskellige tilskudspuljer til reduktion af ammoniak fra stalde til køer, svin og fjerkræ.

● Ansøgningsperioden er fra den 18. oktober 2022 til den 10. januar 2023.

Læs også