Ny undersøgelse slår fast: Positiv udvikling i landdistrikterne kræver større politisk fokus

Forventninger til fremtiden giver i højere grad panderynker i landdistrikterne end i byerne. Det afslører nye tal fra Landdistriktsbarometeret.

Formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard. Foto: Mads Krabbe

I landdistrikterne vurderer hver femte beboer, at udviklingen i deres lokalområde har været »negativ« eller »meget negativ« gennem de seneste år.

Dertil afslører netop offentliggjort undersøgelse bekymringer om jobmuligheder i landdistrikterne, ligesom over halvdelen af beboerne i landdistrikterne mener, at den nationale politiske debat i lav grad eller i meget lav grad tager højde for udfordringer lokalt.

Tal fra vores undersøgelse viser, at dansk fødevareproduktion betyder noget for danskerne. 68 procent af beboerne i landdistrikterne og 56 procent af beboerne i byerne er »enige« eller »helt enige« i, at en CO2-afgift på landbruget ikke må føre til færre arbejdspladser i landdistrikterne. Det er noget af det, som vi vil have fokus på i forhandlingerne om en grøn skattereform. Landdistrikterne skal fra start tænkes ind i den grønne omstilling, og det arbejder vi for

Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer

Bekymring for udvikling

Og der er bekymring for udviklingen i landdistrikterne, hvilket understreger behovet for omhyggelig politisk overvejelse og fokus.

- Den grønne omstilling i landdistrikterne bør bidrage til en positiv udvikling med flere arbejdspladser og mere bosætning lokalt, og det understreger tallene fra barometeret. Sideløbende viser undersøgelsen (Landdistriktsbarometeret, red.) en tydelig geografisk ulighed i sundhed, hvor hver tredje i landdistrikterne oplever en forringet adgang til sundhedstilbud gennem de seneste 10 år. Det er markant flere end i byerne. Det er man politisk nødt til at gøre noget ved, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

Dansk produktion er vigtigt for danskerne

Den forestående omstrukturering af landbruget er én af de potentielle udfordringer for den generelle udvikling i landdistrikterne. Landbrugserhvervet leverer nemlig mange arbejdspladser i landdistrikterne.

- Tal fra vores undersøgelse viser, at dansk fødevareproduktion betyder noget for danskerne. 68 procent af beboerne i landdistrikterne og 56 procent af beboerne i byerne er »enige« eller »helt enige« i, at en CO2-afgift på landbruget ikke må føre til færre arbejdspladser i landdistrikterne. Det er noget af det, som vi vil have fokus på i forhandlingerne om en grøn skattereform. Landdistrikterne skal fra start tænkes ind i den grønne omstilling, og det arbejder vi for, siger formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard.

Koster arbejdspladser

Den miljøøkonomiske vismand Lars Gårn Hansen har for nylig udtalt, at en CO2-afgift på landbruget vil koste arbejdspladser i landdistrikterne. Hertil estimeres det, at cirka 10-12.000 arbejdspladser vil rykke fra land og by. Set i lyset af dette er bekymringerne i landdistrikterne derfor reel.

Samtidig er der mange krav og forventninger til vores landdistrikter i forhold til at skulle løfte den grønne omstilling. Det gælder blandt andet inden for vedvarende energi og klimaeffektiv landbrugsproduktion samt de mange følgeerhverv. Derfor er det afgørende, at der er politisk fokus på at gøre landdistrikterne til et fortsat attraktivt sted at bo og arbejde.

Landdistriktsbarometeret

Siden 2021 har Landbrug & Fødevarer sammen med Landdistrikternes Fællesråd hvert år præsenteret Landdistriktsbarometeret.

Landdistriktsbarometeret har til formål at afklare danskernes holdning til politiske spørgsmål og den generelle udvikling i deres lokalområde. Undersøgelsen og indsamlingen af data er foretaget af analyseinstituttet Epinion og er baseret på et repræsentativt udsnit af danskerne.

Kilde: Landbrug & Fødevarer

Læs også