Skolemad til alle børn er en investering, der kan give et suverænt afkast. I læring, i lige muligheder og i sunde madvaner, der holder hele livet. Derfor er det også samfundsøkonomisk en god investering på sigt, lyder det i en pressemeddelelse fra Mejeriforeningen, der står for projektet: »Skolemad for alle«.
Skolemad behøver faktisk ikke være så svært. Det var afsættet, da mere end 50 vidt forskellige eksperter fra mange brancher mødtes i Helsingør.
- Jeg mener, at en skolemadsordning vil reducere uligheden, der er på vores skole. Det vil fjerne det her A- og B-hold hold, der er lige nu. Men hvis det skal virke, skal eleverne inddrages meget, sagde William Nielsen, Skoleelev og bestyrelsesmedlem i Danske Skoleelever.
Opgaven var derfor at konkretisere hvordan. Helt konkret – på små skoler med et køleskab og intet andet, såvel som på store skoler med kantine.
Efter 24 intense timer afleverede deltagernes deres konkrete modeller, 100-dagesplaner og anbefalinger til Damien fra Danske skoleelever, Gordon Ørskov fra Danmarks Lærerforeningen og De radikales politiske leder Marin Lidegaard.
National ordning?
- Det er oplagt, at staten skal finansiere det her. Kommunernes budgetter er i bund, og de kæmper med bare at opretholde undervisning og fritidspædagogik. Samtidig ligger der meget forebyggelse i at tilbyde for eksempel skolemad, og vi ved at forebyggelse virker i forhold til sundhed, sagde formand for De Radikale Martin Lidegaard.
Der arbejdes på baggrund af anbefalingerne fra campen videre med at gøre ord til handling.
- Der er masser af muligheder. Men det er vigtigt, det bliver en national ordning – og at vi frigør kommunernes økonomi fra det her, sagde Gordon Ørskov, Formand Danmarks Lærerforening.
Blandt deltagerne var kommuner, Danske Skoleelever, Danmarks Lærerforening og Madkulturen.
Martin Lidegaard, Gordon Ørskov og William Nielsen. Foto: Mejeriforeningen.