Danske malkekvægsbesætninger skal de næste måneder fodres med det metanreducerende stof SilvAir. Målet er at finde frem til, hvordan produktet bedst kan anvendes i praksis i danske besætninger.
Et nyt metanreducerende produkt er på vej til at blive testet i danske malkekvægsbesætninger. Det oplyser Seges Innovation i det seneste KvægNyt.
Det er det metanreducerende stof SilvAir, som ifølge Seges Innovation kan vise sig at være guld værd for klimaet og dansk kvægproduktion. De peger dog på, at branchen endnu ved for lidt om, hvordan produktet kan bruges i praksis i Danmark, og hvor stor metanreduktionen vil være i danske besætninger. Derfor afprøves produktet de næste måneder.