Den danske eksport af svinekød til Kina er styrtdykket i årets første seks måneder.
I første halvår af 2024 blev der totalt sendt 28.000 tons svinekød afsted til Kina, hvor den danske eksport i samme periode året før var næsten 85.000 tons. Det svarer til et fald på 67 procent, fremgår det af Markedsnyt for Grisekød fra Landbrug og Fødevarer.