Ved faldende salgspriser er det vigtigt, man har lave produktionspriser, og det kan blandt andet ske gennem billigt foder.
Af svinerådgiver Gitte Hansen, VKST
SVINEØKONOMI Mange taler om, hvor meget man tjener – dækningsbidrag pr. årsso. Men dette begreb er et kombineret udtryk for både produktionsomkostninger (stykomkostninger) og salgspris.
Udefrakommende faktorer, som man ikke selv er herre over, kan hurtigt ændre på salgsprisen. Derfor er det vigtigt at forholde sig til produktionsprisen på at lave en for eksempel 30 kg’s gris. Jo lavere pris grisen kan produceres til, jo bedre konkurrenceevne har man på den lange bane.
Derfor kan jeg kun opfordre til, at alle analyser sine produktionsomkostninger, så I ved, hvor I ligger i forhold til andre. I DB-tjek for 2. halvår af 2019 ser vi store forskelle i produktionsomkostninger på en 30 kg’s gris. (se tabel).
Den gennemsnitlige produktionsomkostning på en 30 kg’s gris er på 208 kroner pr. stk. (6,93 kroner pr. kg). De 25 procent bedste har en produktionsomkostning på 186 kroner pr. 30 kg’s gris (6,20 kroner pr. kg), mens de dårligste 25 procent har en pris på 248 kroner pr. gris (8,27 kroner pr. kg).
Variationen spreder sig fra 147-360 kroner pr. 30 kg’s gris (eller fra 4,89-12 kroner pr. gris). Der er lysende klart, hvilke besætninger, der har den bedste konkurrenceevne ved faldende salgspriser.
Godt købmandskab
Ser man nærmere på tallene, er det ikke gruppen med mange årssøer, der har den laveste produktionsomkostning pr. gris, som mange nok ville tro. Faktisk er det mange »management-elementer«, som giver den lave fremstillingspris.
Flere fravænnede grise pr. årsso og lav dødelighed i klimastalden giver lave produktionsomkostninger. Altså flere solgte enheder, der kan betale for basisomkostningerne, giver lave produktionsomkostninger.
Derudover kan godt købmandskab – læs billigt foder – give udslag på produktionsprisen.
Gruppen med de højeste produktionsomkostninger, har høje foderomkostninger. Hvis man nærlæser opgørelserne, skyldtes det ikke indkøb af færdigfoder – faktisk er der en jævn fordeling af hjemmeblandere i grupperne.
Årsagen til det dyrere foder kan være tilvalg af diverse tilsætningsstoffer, som i hvert fald ikke har givet lave produktionsomkostninger eller benefit på bundlinjen, sammenlignet med andre besætninger.
Optimering af klimastalden
Ved salg af 30 kg’s grise er det meget vigtigt at have styr på sin klimastald. Alle produktionsparametre fra klimastalden giver positivt udslag på fremstillingsprisen. Det gælder tilvækst, foderudnyttelse og ikke mindst dødelighed. Derfor vil jeg endnu en gang opfordre svineproducenterne til at optimere klimastalden – det betaler sig på den lange bane.
Det er tankevækkende at se, at dem med højeste produktionsomkostninger er gruppen med flest årssøer (1.154 stk. mod gennemsnittet på 1.070 stk.) og har det laveste arbejdsforbrug (10,4 timer/1.737 kroner mod gennemsnittet på 10,6 timer/1.889 kroner). Som tidligere nævnt er der en opfattelse af, at jo større besætning – jo bedre konkurrenceevne
Faktisk har jeg kendskab til en besætning med cirka 400 søer, som kan fremstille en 30 kg’s gris til 193 kroner. Selv om flere vil sige, at denne besætning ikke er fremtidssikret, så vil denne besætning kunne klare en kedelig lavkonjunktur i længere tid end de fleste andre besætninger.