Medfinansieret af Den Europæiske Union
De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor.
Kyllingeproducent og planteavler Jørgen Møller Andersen er træt af at høre så mange negative kommentarer om hektarstøtten, når folk end ikke kender baggrunden for dens indførelse.
Concito er til gengæld enig med landbruget i, at øget selvbestemmelse til de enkelte medlemsstater ikke nødvendigvis gør den europæiske landbrugsregulering bedre.
CAP udspil frygtes at slide på landmændene og blive for nationalt.
Nyt år betyder nye regler og nye satser. Også for bioordningerne.
Det er en vildfarelse, hvis nogen tror, at Danmark er et grønt foregangsland. I hvert fald indenfor spildevandsområdet. Sådan lyder det fra Jelling-landmanden Knud Jeppesen, som glæder sig over EU’s skærpede krav til rensning.
Plantebaserede fødevarer tages ikke seriøst nok af EU-systemet, lyder det fra plantebranchen – som mener, at unionen vil kunne lære af de danske erfaringer.
Både blå og røde Europa-parlamentarikere frygter for henholdsvis fødevareproduktionen og klimakampen, hvis de enkelte EU-medlemsstater får øget råderet over støttemidlerne.
Normalt er Dansk Folkeparti tilhænger af at fratage EU magt og give medlemsstaterne større selvbestemmelse – men ikke når det gælder den europæiske hektarstøtte.
Den danske regering bør bruge den sidste tid af EU-formandskabet på at bekæmpe EU-Kommissionens forslag om at lade hvert enkelt medlemsland fordele landbrugsstøtten – lyder det fra en del profiler i det borgerlige regeringsparti.
Anders Vistisen ser store uenigheder internt i EU, der kommer til at præge diskussionen om CAP
Erling Bonnesen og Hans Kristian Skibby er bestemt ikke enige om, hvorvidt det er en god idé at bruge landbrugsstøtte til Den Grønne Trepart – afslørede debatmøde på Christiansborg.
Når EU's landbrugsstøtte skal diskuteres i løbet af det næste år, kan forskellen i vigtigheden af støtten komme til at vise sig.
Bestøverbrak skabte rekordstor interesse for bio-ordninger i 2024, men allerede fra næste år fjernes ordningen igen. Kritikere kalder den dyr og ineffektiv, mens landbruget ærgrer sig over, at et populært biodiversitetstiltag forsvinder.
Danmark er i flere år blevet kritiseret for, at have for få bio-ordninger at vælge mellem.
Det danske EU-formandskab kan være med til at sætte retningen for den grønne omstilling af europæisk landbrug, mener direktøren for Seges Innovation.
Meget tyder på, at et støtteloft i større eller mindre grad bliver en del af kommende landbrugsreform. Men det bliver en kamp at skrue sammen, så alle lande er tilfredse.
Asger Christensen forholder sig skeptisk til kommissionens udspil
Interesseorganisationens landbrugs- og fødevarepolitiske chef ønsker sig en CAP-reform, hvor landbrugsstøtten ikke længere er indkomststøtte, men hvor den i stedet målrettes grønne tiltag.
Hvorfor har hollandske fødevareproducenter så mange flere bioordninger end deres danske kolleger – spørger formanden for landboforeningen L&F Centrovice.
CropLife Danmark, der er brancheforening for importører og producenter af såvel pesticider som biostimulanter, opfordrer til øget harmonisering på EU-niveau.