Medfinansieret af Den Europæiske Union

De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor.

Søgeresultat

Derfor bliver en dansk CO2-afgift aldrig overhalet indenom af EU

Der kan godt med tiden komme en eller anden form for afgift på animalsk produktion – men aldrig en detaljeret aftale som den kommende i Danmark, fastslår ekspert.

Biodiversitet på gods: - Man skal vænne sig til, at det giver gener

Se anden video med Dennis Hou Holck, der fortæller om biodiversitet på hans skovarealer.

Brakregler og nye bioordninger: Det skal Folketinget tage stilling til inden 2025

En række ændringer i landbrugsstøtten skal nu implementeres i Danmark efter de er blevet vedtaget i EU-regi.

ØL-chef om afskaffet brakkrav: - Det er et ærgerligt skridt i den forkerte retning

Det er stadig åbent, hvordan afskaffelsen af brakkravet skal håndteres.

26-årig godsejer dyrker kartofler på kuperede marker: - Det er bestemt ikke et 8-16-job

Selvom hans jord ikke er typisk kartoffeljord, er en kartoffelavler ved Bjerringbro klar til næste sæson. Han deltager i en erfagruppe og er glad for at have nogle kolleger at dele med.

EU-tilskud til kartoffelavl betyder ikke flere kartofler

Planteavlsrådgiver hos Velas mener ikke, at tilskud til varieret planteproduktion eller tilskud til stivelseskartofler, spisekartofler og tilskud til læggekartofler betyder, at flere vælger kartoflerne fra eller til. Kartofler er en højværdi-afgrøde, hvor tilskuddene kun udgør en lille del af dækningsbidraget.

Video: Væltede træer ses ikke længere som rod

Se videoen med Torbens arealer, hvor skoven få lov til at passe sig selv.

Dennis driver slot med 385 livstræer på Fyn: - Vi går op i natur og biodiversitet

Det fynske slot og gods Holckenhavn har tænkt bæredygtighed ind i alle dele af driften. Derfor er en stor del af skoven henlagt som urørt skov og biodiversitetsskov. 385 såkaldte livstræer får derfor lov at stå til de må falde for tidens bid - til gavn for dyr og mennesker.

Skovfoged: Støtteordning er forringet

Ordningen biodiversitetsskov er blevet forenklet i forhold til tidligere. Men prisen er mindre alsidighed i skovene, mener skovfoged.

Støtte til våd jord: Vinterafgrøder drukner, og vårafgrøder sås for sent

Det kan simpelthen ikke betale sig at dyrke et areal, der består af svær lerjord, og som på grund af den lave beliggenhed ikke er muligt at afdræne ordentligt. Derfor er et slæt græs et godt alternativ på engen, hvor vinterafgrøder drukner, og vårafgrøder som regel først kan sås for sent.

3.526 kroner per hektar til ekstensiv drift: - Lige før det er bedre end at have korn

Landbrugere med rådighed over omdriftsarealer i randområder i ådale, havde mulighed for at søge tilskud til ekstensiv drift af arealerne. Formålet med CAP-ordningen er at reducere kvælstof og drivhusgasser.

- Det ser flot ud med vandspejl og vandløb. Men forinden skal man igennem et ret stift system

Når dræn afvander markerne, fører vandet blandt andet kvælstof og fosfor med videre til vandløbene. Det er naturligvis ikke hensigtsmæssigt, men med et minivådområde kan man fange en stor del af næringsstofferne. Konsulent opfordrer derfor landmænd til at undersøge, om der kan etableres områder på deres jord.

Video: Torben anlægger vådområder for den gode historie

Se videoen med Torbens arealer, hvor der er blevet anslagt vådområder.

Torben har to minivådområder på sine i alt 700 ha: - Det giver landbruget et bedre image

En landmand har hele to minivådområder på sine marker. De pynter i landskabet til glæde for ham selv og lokalområdet, han får bedre jagt, mere biodiversitet og så er han med til at reducere fosfor og kvælstof til den nærliggende fjord. Det burde få flere til at gå med i de frivillige ordninger, mener han.

Ansøgninger til landbrugsstøtte er i fuld gang

Der er nu tre uger tilbage til at få søgt grundbetaling og bioordninger for 2024.

Hvordan foregår naturpleje med græsning?

Brian får penge til biodiversitet: - Men det kan presse forpagtningsafgifterne i vejret

En planteavler og ægproducent er på samme tid tilfreds og en smule lunken med tilskudsordningen biodiversitet og bæredygtighed. På den ene side er det godt for natur- og jagtinteressen og erhvervets image udadtil. Men han ville lige så gerne have haft mere hvede, og tilskud presser desuden forpagtningsafgifterne op.

Støtte til at dyrke mindre: God mulighed, hvis man har noget »skrammeljord«

Den etårige bio-ordning biodiversitet og bæredygtighed skal give ny natur og mere plads til vildt, insekter og planter. De trælse hjørner og kanter kan blive til natur med småbiotoper og blomster. Samtidig er ordningen økonomisk attraktiv. Derfor forventer planteavlsrådgiver også i år stor søgning til ordningen.

Trods støtte til kvæg og naturpleje: - Mange synes, de får for lidt ud af alt for meget arbejde

Der kan være mange forskellige bevæggrunde til at kaste sig over CAP’ens mulighed for tilskud til at pleje græs- og naturarealer. For nogle handler det om at producere naturkød, for andre er det en mulighed for at skabe værdi på naturarealer.

Kristoffer bor i lejlighed og har 50 køer: - Det giver mig en stor glæde

Når aftensolen går ned over bakkerne ved Gelsted glæder en ung landmand sig over synet af sine græssende dyr, som plejer området. Det hele begyndte med 30 af de rolige angus og galloway. Nu forpagter kvægavleren, som bor i Odense, 150 hektar og har 50 køer.