Advokat Hans Sønderby, Sønderby Legal, mener landbruget har en god sag i kampen mod en kommende CO2-afgift. Sammen med tre folketingspolitikere talte han om CO2-afgifter ved debatmøde i Agerskov forleden.
Advokat Hans Sønderby mener, at en eventuel CO2-afgift for landbruget klart vil komme i strid med gældende EU-regler for den slags.
- Efter min vurdering er frygten for en afgift af denne type overdrevet. Vi oplevede noget tilsvarende for år tilbage omkring fedtafgiften, der var i strid med EU-reglerne, konstaterede Hans Sønderby forleden i forbindelse med et debatmøde om CO2-afgifter for landbruget, arrangeret af Agerskovgruppen, der holdt mødet i forlængelse af sin generalforsamling.
Samtidig peger Hans Sønderby på, at en CO2-afgift ikke bare ville være svær at gennemføre, men også at administrere.
- Når man først skal igennem processen med at lægge afgift på, finder man ud af, hvor besværligt det er. Essensen i det hér er at EU-retten opstiller håndfaste barriere for det. Så det vil være en afvejning af, hvad der er klogt at gøre, lød det fra Hans Sønderby, der samtidig gentog, hvad han tidligere har udtalt om, at afgiften som er foreslået, ikke er retslig i orden.
- Det er udelukket at lave en afgift for danske varer i forhold til udenlandske, hvis man skal overholde EU-reglerne. Jeg håber man når til, at det skal være en ens afgift for danske som importerede varer. Og hvordan vil man opgøre indhold og produktionsmetode for de udenlandske fødevarer? Den afgift man kunne frygte er derfor et »no-go«, konstaterede Hans Sønderby.
Politisk uenighed om CO2-afgift
Tre folketingspolitikere deltog i mandagens debatmøde i Agerskov. Hans Christian Schmidt fra Venstre, Henrik Frandsen fra Moderaterne og Pernille Vermund fra Nye Borgerlige, gav i Agerskov hver deres syn på kommende CO2-afgifter for landbruget.
Og mens både Hans Christian Schmidt og Henrik Frandsen hver især erkendte, at CO2-afgifter for landbruget, ikke var en idé de personligt havde taget initiativ til, var meldingen fra Pernille Vermund helt klar – Nye Borgerlige støtter ikke, og vil ikke stemme for CO2-afgifter for landbruget.
Og Pernille Vermund langede både ud efter venstrefløjen, midterpartierne og regeringen.
- Det handler ikke om klima, men om omfordeling. Venstrefløjen og midterpartierne taler med to tunger, når de på den ene side siger, at landbruget skal udvikles og ikke afvikles, og samtidig kommer med en CO2-afgift. Hvis logik skulle råde, var midterpartierne ikke gået med, men de er bange for vælgerne, der har klima højt på dagsordenen, lød det fra Pernille Vermund, der i forbindelse med at fratræde sin formandspost i Nye Borgerlige, er blevet partiets landbrugsordfører.
Hun frygter samtidig, at en CO2-afgift vil lukke landbrug, og gøre det endnu sværere for unge landmænd, at komme ind i erhvervet, og skubbe mange af de, der er der nu, ud.
Henrik Frandsen er tidligere landmand og formand for Sønderjysk Landboforening. Herefter fulgte en kommunalpolitisk karriere – blandt andet som borgmester i Tønder Kommune. Som nyvalgt folketingsmedlem for partiet Moderaterne, brugte han netop sin landbrugsbaggrund i sit indlæg på debatmødet:
- I alle de år jeg har været med, er det lykkedes landbruget at udvikle sig. En af de vigtige opgaver for mig på Christiansborg er at huske, hvor jeg kommer fra. I regeringsgrundlaget står der, at landbruget ikke må miste sin konkurrenceevne, og at det skal udvikle sig. Men der står også, at der skal indføres en klimaafgift for landbruget.
Henrik Frandsen erkendte på mødet, at ideen omkring en CO2-afgift ikke havde været hans, men at han agter at bakke op om regeringen og regeringsgrundlaget og stemme for, når det når dertil.
Nogenlunde samme melding kom fra debatmødets tredje politiske deltager, folketingsmedlem Hans Christian Schmidt fra Venstre.
- Flertal bestemmer på Christiansborg, og nu er der jo flertal, konstaterede Hans Christian Schmidt, der samtidig fastslog, at han personligt har forbehold overfor en CO2-afgift for landbruget – ikke mindst på grund af prisen og konsekvensen for landbruget med de netop foreslåede 750 kroner pr. ton CO2e fra 2030, som Klimarådet netop har foreslået i en netop offentliggjort analyse.
- En CO2-afgift på 750 kroner er uordenligt. Det må være fordi man ikke kender dækningsbidraget for en hektar jord. Vi kommer til at følge den CO2-afgift mere end bededag, konkluderede Hans Christian Schmidt, med henvisning til de heftige politiske og samfundsmæssige debat om afskaffelsen af Store Bededag.
De øvrige indlægsholdere på debatmødet i Agerskov med omkring 100 deltagere bestod af Ejnar Schultz, direktør i Seges Innovation og Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug.