160 millioner kubikmeter halmbaseret-biometan skal produceres på Sydsjælland

Biogasselskabet Green2x har planer om at opføre en række anlæg baseret udelukkende på halm som det første af sin slags.

Og nu har virksomheden fået sin miljøtilladelse til at opføre sit første anlæg på havnen i Vordingborg. Et anlæg, der skal producere 160 millioner kubikmeter biometan om året.

Det skriver mediet EnergiWatch.

Anlægget, der kan blive et af de største i verden, er godt i gang med at anlægge jord, og byggeriet forventes at begynde ved udgangen af 2025.

- At have godkendelsen på plads er en meget, meget vigtig milepæl for os. Det er en lettelse og meget rart at have på plads, når vi taler med potentielle investorer til projektet, siger Mikkel Sjølin Kiil, der er adm. direktør i Green2x til mediet.

Indtil videre har selskabet prøvekørt teknologien ved forskningscenteret i Foulum, der tilhører Aarhus Universitet. Næste skridt bliver at teste produktionen på et pilotanlæg.

I øjeblikket søger virksomheden interesserede investorer blandt kapitalfonde, pensionskasser og store industrispillere med forventningen om, at produktionen af biogas kan begynde i starten af 2027.

Læs også