Maskingigant frasælger sin plovvirksomhed

CNH Industrial, producenten af kendte landbrugsmærker som Case IH og New Holland, har solgt sin landbrugsplovvirksomhed Överum – herunder fabrikken i Sverige.

Det er den tyske kapitalfond Faircap, der har overtaget ejerskabet af plovfabrikken, oplyser lokalavisen i området Västervikstidningen.

Ifølge lokalmediet vil CNH samarbejde med den nye ejer for at sikre kontinuitet i plovproduktlinjen i de kommende måneder, beretter Landbrugsavisen.

Historien om Överum og CNH går helt tilbage til købet af danske Kongskildes jordbrugsprogram. Dengang splittede grovvarevirksomheden DLG Kongskilde i to dele, og siden solgte den markredskaberne til CNH.

Ifølge den svenske lokalavis vil den nye tyske ejer satse på at sælge ploven igen under varemærket Överum, som dog vil fortsætte med at levere plove til CNH Industrial – den eneste forskel bliver bare ændret ejerskab.

Læs også