Dansk stifter af international dyreværnsorganisation forlader sin toppost

Direktør for Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis, har valgt at trække sig som præsident for World Federation for Animals (WFA), efter at have stiftet og været præsident for den internationale organisation siden 2021.

Siden stiftelsen er det lykkedes organisationen at skabe et netværk med 61 andre dyreværnsorganisationer globalt, der har som formål at dyrs ve og vel bliver tænkt ind i FN’s Verdensmål, når de skal genforhandles.

- Vi har vist, at bevægelsen bag dyrebeskyttelse bliver stærkere ved at samarbejde. Vi kan sigte efter større mål, der giver vedvarende, positive ændringer for dyr over hele verden. For at lykkes med det, må vi sørge for, at dyrevelfærd bliver en integreret del af den globale agenda for den bæredygtige udvikling, siger Britta Riis i en pressemeddelelse.

Britta Riis fortsætter som direktør hos Dyrenes Beskyttelse, og som medlem af bestyrelsen i WFA. Den nye præsident I WFA bliver Chris Sherwood fra den britiske dyreværnsorganisation Royal Society for the Protection of Animals.

Læs også