Med Danmarks indtræden i EF blev der interveneret korn, som holdt kornprisen kunstigt oppe. I en tid med lave svinepriser var det en udfordring for svineproducenterne, og derfor begyndte svineproducent Aage Jakobsen selv at importere tapioka fra Thailand.
I 1987 begyndte svineproducent Aage Jakobsen (f. 1930) egenhændigt at importere tapioka til brug i sit svinefoder.
Tapioka er baseret på en stivelsesholdig rod fra cassavaplanten, som vokser i tropiske egne. Roden høstes, tørres og formales, og kan bruges som føde for både dyr og mennesker.
Aage Jakobsens ønske om import af tapioka skyldtes en kombination af en høj kornpris og en lav svinepris, som selvsagt belastede økonomien i svineproduktionen.
Ifølge Aage Jakobsen skyldtes det ulige forhold, at der siden Danmarks indtræden i EF (senere EU) i 1972 var sket intervention af korn. Altså, at der blev lagt korn på lager for at holde kornprisen kunstigt oppe.
Aage Jakobsen såede den første CCM-majs i Danmark i 1976
Oppe imod de store
- Vi var i den situation, at DLG og andre foderstoffirmaer allierede sig imod landmændene ved at lægge korn ind til intervention, så de kunne sikre høje priser. Og så blev det ikke frigivet, før der var mangel på korn. Landboforeningerne var også på foderstoffernes side imod landmændene, husker Aage Jakobsen.
Men når han i det hele taget kom på sporet af tapioka som et alternativ, så skyldtes det en undren over, hvad der skete i Holland:
- Hollænderne havde jo pludselig en anseelig svineproduktion, hvor de ellers kun havde haft køer. Pludselig begyndte de at lave mange grise, og så begyndte man at sige: »Hvordan kan de gøre det, for de har jo ikke nok korn, så hvad får grisene at spise?«. Og så fandt man ud af, at de brugte tapioka.
- Man kunne søge i EU og få et certifikat, hvor man så kunne importere det til en lav pris - cirka halvdelen af, hvad næringsværdien kostede i korn. Og det gav jo hollænderne en fordel.
Blå bog
Aage Jakobsen f. 1930
1957 Etablerer sig på 8 hektar sandjord i Illerup ved Kalundborg
1963 Ser fikserede søer (Protekta-systemet) for første gang på studietur til Sverige
1964 Etablerer Danmarks første farestier med farebøjler og kanaler til flydende gødning
1965 Genindfører yorkshire i dansk svineavl, da han tager en yorkshireorne med hjem fra Sverige i bilens bagagerum. Hermed begynder han som den første i Danmark at krydse landracen med yorkshire
1966 Bygger landets første Protekta-slagtesvinestald
1970 Opretter byggefirmaet Protekta A/S
1971 Først til at importere hampshiresæd fra England
1972 Aages kunder danner interessefællesskabet Protekta-foreningen
1973 Først til at fravænne ved 3 uger (normalen var ca. 8 uger)
1974 Landsforeningen af Danske Svineproducenter udspringer af Protektaforeningen, og Aage bygger landets første klimastald til tidligt fravænnede grise
1976 Begynder som den første at dyrke majs til modenhed til svinefoder
1977 Køber gård i Canada
1977 Først til at importere duroc-avlssvin til landet
1980-1982 Eget privatslagteri i Kødbyen i København
1987 Først til at importere tapioka til svinefoder
1988 Tapioka-import fører til oprettelsen af Danske Svineproducenters eget grovvareselskab 3S
2000 Protekta-gården og den canadiske farm overtages af sønnerne Anders og Morten
Egen import
- Når hollænderne havde foder til næsten halv pris i forhold til os, så betyder det meget, når 70-80 procent af udgifterne i en svineproduktion er foder, påpeger Aage Jakobsen, som derfor ikke mente, at man skulle lade hollænderne være alene om den fordel. Derfor kontaktede han Landbrugsministeriet.
- Her fortalte en medarbejder, der tog til Bruxelles hver uge, at han da heller ikke kunne forstå, at han endnu ikke havde mødt nogen danskere, der havde søgt om det, fortæller Aage Jakobsen, som søgte og fik sit certifikat.
Importen kom på plads, og der ankom et skib til Fredericia havn, hvor lasten blev læsset på lastbiler og kørt ud til flere forskellige landmænd, der sammen med Aage Jakobsen og Landsforeningen af Danske Svineproducenter var involveret i importen.
Pioneren Aage gav som den første zink til smågrise
Toldvæsnet på besøg
- Men DLG blev jo ond i sulet og pudsede toldvæsnet på os, som vi fik besøg af nogle dage senere, og som ville se varen. Men den havde grisene jo spist, kunne vi jo fortælle.
- Påstanden var, at der var et eller andet dokument, der ikke var verificeret, og så påstod de, at varen i virkeligheden ikke var kommet fra Thailand, som der stod i dokumenterne, men jeg havde selv været i Thailand og se, hvor den blev dyrket og tørret, og jeg havde set tapiokaen blive sejlet med feederbåde til skibet.
- De troede nok, de kunne få has på den der husmand, og vi måtte da også have en advokat på, men der var jo altså ikke noget at komme efter, griner Aage Jakobsen.
På det tidspunkt var der dog ikke så meget at grine af. For at kunne fortsætte importen kom der nu krav fra myndighederne om, at der forlods skulle garanteres 16 millioner kroner. Det var umuligt, og Aage Jakobsen stoppede derfor sit importfirma.
DLG har meddelt, at de ikke finder det relevant at kommentere Aage Jakobsens udtalelser, da sagen går så mange år tilbage.
Et kort slagterieventyr kostede svineproducent 18 millioner kroner
Importen fortsatte
Efter Aage Jakobsen stoppede sin personlige involvering i importen af tapioka, blev handsken taget op af Landsforeningen af Danske Svineproducenter, hvor man også var misfornøjede med den kunstigt høje kornpris. Landsforeningen rejste derfor den fornødne garanti og fortsatte importen af tapioka.
På Danske Svineproducenters generalforsamling i september 1987 kunne daværende formand Jørgen Laursen Vig dermed konstatere, at tapioka-initiativet, som Aage Jakobsen startede, havde haft den ønskede effekt:
»Initiativet har haft en utrolig effekt på udviklingen på foderområdet, hvor foderstofbranchen pludselig vågnede op af tornerosesøvnen, og nu langt mere aktivt forsøger at fremskaffe fodermidler, der kan billiggøre fodringen. Der er således fra 1/1 til 1/8 1987 importeret 76.000 tons tapioka, hvor der i 1986 ikke blev importeret et eneste kg«.
Ifølge Laursen Vig var tapiokaen på daværende tidspunkt omkring 40 øre billigere end et kg byg, og dermed havde importen på blot otte måneder givet danske svineproducenter en besparelse på omkring 30 millioner kroner.
Aage førte dansk svineproduktion fra fortid til nutid
Nyt firma blev født
På grund af succesen med denne import og den effekt, det havde haft på den øvrige grovvarebranche, indså man i Landsforeningen værdien af et alternativ til de kendte grovvarevirksomheder. Derfor besluttede man at oprette et sådant alternativ for de danske svineproducenter, hvilket resulterede i 3S, der blev oprettet den 1. juli 1988, og som fortsat ejes og drives af Danske Svineproducenter.
Pioner lagde kimen til Landsforeningen af Danske Svineproducenter
Serie om Aage Jakobsens bedrifter
Denne artikel er nummer 6 af 6 i en artikelserie baseret på eksklusive interviews med Aage Jakobsen (f. 1930) og hans bedrifter, som han selv har fortalt dem til Effektivt Landbrug.
Aage Jakobsen var op igennem 1960’erne og 1970’erne en væsentlig drivkraft bag moderniseringen af en dengang forældet dansk svineproduktion, som dermed forvandledes til den effektive svineproduktion, som vi kender den i dag med blandt andet fikserede søer, tidlig fravænning, flerracekrydsninger og standardiseret modulbyggeri.
En stadig større flok forandringsvillige svineproducenter, der bakkede op om Aage Jakobsens synspunkter og virkelyst, dannede i 1974 Landsforeningen af Danske Svineproducenter.
Det har desværre ikke været muligt at lade alle personer, der optræder i artiklerne, komme til orde, idet en del af dem er døde, men omtalerne af personerne og omstændighederne er forsøgt verificeret så godt som muligt.