Kommunikationschef skifter destruktionsvirksomhed ud med grovvarer

Efter en værnepligt på et helt årti i destruktionsvirksomheden Daka Denmark A/S, takker Kommunikations- og marketingchef Søren Mohr Jensen af.

Han bliver imidlertid indenfor landbrugsbranchen og tiltræder i en tilsvarende rolle hos det privatejede grovvareselskab Hornsyld Købmandsgaard.

Det skriver han i et opslag på LinkedIn.

- ...men det bliver også vemodigt at skulle sige farvel til mine fantastiske kollegaer hos Daka. Derfor vil jeg gerne sige tak til alle de mennesker, som jeg har arbejdet sammen med de seneste 10 år, og kan kun give de varmeste anbefalinger af Daka som arbejdsplads, lyder det i opslaget.

I samme ombæring gør han også kur til eventuelle bejlere for den stilling, han nu efterlader ledig.

Daka Denmark A/S havde i 2023 et udfordrende regnskabsår, hvor omsætningen gik tilbage fra 1,2 milliarder kroner til 678,4 millioner kroner og en bundlinje, der for første gang i mange år leverede underskud på -40,1 millioner.

Læs også