Det gamle ordsprog »den enes død, den andens brød« bliver i vis grad udlevet hos Tican Fresh Meat.
Over de seneste fem måneder er omkring 50 leverandører ifølge Tican skiftet fra Danish Crown til den tyske konkurrent, der nu også er klar til at ansætte 230 nye medarbejdere de kommende måneder og yderligere cirka 120 til næste efterår.
Det beretter Jyllands-Posten.
Udmeldingen kommer kort tid efter at Niels Duedahl, adm. direktør i Danish Crown meldte ud, at slagterigiganten ville afskedige 500 funktionærer.
Den tidligere største leverandør til Danish Crown, Martin Lund Madsen, valgte for nyligt også at sende 380.000 slagtesvin til Tican. Og nu melder Ticans adm. direktør, Steen Sønnichsen, at man har fået større tilgang end ventet.
- Vi er fyldt op nu. Med den tilgang vi har af leverandører, stiger vi meget progressivt lige nu, siger Steen Sønnichsen til mediet.
Foruden ovennævnte har Tican allerede ansat 30-40 tidligere Danish Crown-medarbejdere efter lukningen af slagteriet i Sæby.
100 nye slagterimedarbejdere på vej