Dansk deltagelse i EU-initiativ giver agroindustrien bedre muligheder for at udvikle og teste ny teknologi.
AI og robotteknologi kan revolutionere landbruget ved at optimere processer og reducere ressourceforbrug. Men teknologien skal være pålidelig. Derfor deltager Teknologisk Institut i det europæiske samarbejde agrifoodTEF, som hjælper virksomheder med at modne, teste og verificere deres løsninger.
- Vi ser et enormt potentiale i at bringe AI og robotteknologi ind i agroindustrien. AgrifoodTEF giver danske virksomheder den nødvendige støtte til at sikre, at deres løsninger er pålidelige og klar til markedet, siger Nicolai Fog Hansen, sektionsleder ved Teknologisk Institut i en pressemeddelelse.
Initiativet stiller avancerede testfaciliteter og ekspertviden til rådighed, så virksomheder kan afprøve deres teknologi under realistiske forhold. AgrifoodTEF dækker fem sektorer i ni europæiske lande og skal fremme samarbejdet om AI-løsninger til fremtidens landbrug.
KMC åbner selvkørende logistikcenter på 20.000 kvadratmeter i Midtjylland