Seges Innovation er i øjeblikket i fuld gang med at søge efter deltagere til et kommende tv-program, der ser tre landmænd dyste om, hvem der kan udvikle sin bedrift i den mest bæredygtige retning. Et program, der gerne skulle få flere danske landmænd til at tænke bæredygtighed ind i egen virksomhed.
Lys, kamera, action!
Hos Seges Innovation er man i øjeblikket i de forberedende stadier til et nyt tv-program, der gerne skulle ramme æteren inden året er omme.
I bæredygtighedens navn søger forsknings- og udviklingsorganisationen med lys og lygte efter tre landmænd, der går op i bæredygtighed, og som ikke har noget imod at vise sit virke frem på kamera.