Iværksættervirksomheden Banana Cph, der bearbejder og gensælger »grimme« overskudsbananer fra detailhandlen, går sammen med juiceproducenten Frankly Juice om at lave et nyt produkt, der sikrer, at gulerodspulp og bananer ikke ender i skraldespanden.
Madspild er stadig et kæmpe problem i Danmark. Samlet set smider vi i landet hvert år over 800.000 ton mad ud, som kunne være spist. Husholdningernes madspild udgør 247.000 ton pr. år eller cirka 30 procent af det samlede madspild., lyder det fra en undersøgelse fra Miljøstyrelsen fra 2021.
Imidlertid kommer flere og flere virksomheder i spil, der tager problemstillingen alvorligt. En af de nye virksomheder er Banana Cph, ledet er stifteren Christian Cordius.