En brand i oliemøllen satte en brat stopper for produktionen hos nordfynske Emmelev.
Men nu er man igen begyndt at levere rapskager og -olie. Det skriver Landbrugsavisen.
Morten Simonsen, medejer, oplyser overfor mediet, at man ikke er 100 procent i i gang igen, men at man siden 21. februar har leveret i fuld fart til sine kunder igen.
Bygningerne, der gik ild i, er blevet revet ned, og man har i stedet bygget en ny fabrik på det eksisterende fundament. Morten Simonsen vil ikke oplyse, hvad det har kostet. Men man har måtte afholde alle udgifter selv, da fabrikken ikke var forsikret.
Branden gik ikke ud over produktionen af biodiesel og glycerin.