Efter syv år som ansvarlig for koncernens kommunikation stopper Nick Hindle i Arla. Hans afløser bliver Mariam Sommerfeldt Skovfoged, som i dag er direktør for ejerkommunikation i Arla.
Arla Foods skifter nu ud på posten som koncernkommunikationsdirektør. Mariam Sommerfeldt Skovfoged, som hidtil nu har været chef for ejerkommunikation i mejerigiganten, skal for fremtiden varetage posten, som ellers har været Nick Hindles job i syv år.
Det oplyser mejeriet i en pressemeddelelse. Hanne Søndergaard, som er Executive Vice President for Agriculture, Sustainability and Communications (ASC) i Arla, siger følgende om ændringerne:
- Nick har haft stor indflydelse i hele sin tid i Arla. Han har opbygget stærke kompetencer inden for kommunikationsfunktionerne - fra ejerkommunikation til public affairs, større tilstedeværelse på sociale medier og på markedskommunikation. I løbet af de syv år Nick har været her, er Arla anerkendt som en leder inden for bæredygtighed, og dette vigtige arbejde vil fortsætte. Jeg vil gerne takke Nick for at drive vigtige agendaer i sin tid i Arla, hvor han har bragt kommunikationsfunktionen i en solid position, som er meget højt værdsat i Arla. Vi er nu enige om, at tiden er moden til næste kapitel på rejsen, og Nick ønsker at udforske muligheder tættere på sin familie i Storbritannien.
Nordamerikansk samarbejde vil forvandle mejeribiprodukter til brændstof
Ifølge Arla er ændringen en del af det løbende arbejde med at levere på sin Future26-strategi, herunder at styrke samarbejdet med alle relevante parter. Mariam Sommerfeldt Skovfoged har erfaring fra fly- og detailhandelsbranchen samt tidligere arbejde i et dansk ministerium.
- Jeg er meget tilfreds med at kunne udnævne Mariam til denne vigtige stilling i Arla. Mariam har et stærk CV og en solid erfaring, og hun har allerede haft stor indflydelse på ejeragendaen i sin tid i Arla. Hun er en stærk leder, der har bredden og erfaringen til at træde ind i denne nøglerolle for Arla, og vi ser frem til at byde Mariam velkommen i hendes nye rolle, siger Hanne Søndergaard.
Mariam Sommerfeldt Skovfoged tiltræder sin nye stilling den 1. august 2023.
- Jeg er meget spændt og ydmyg over at træde ind i denne nye rolle. Arla er en nøglevirksomhed inden for ernæring og sundhed både i Europa og på globalt plan. Vi er ambitiøse og særdeles aktive i overgangen til en mere bæredygtig industri. Arla har en vigtig stemme og position inden for mange områder af vores samfund, og det ser jeg frem til at udvikle endnu mere sammen med det fulde team, vores andelshavere og kolleger på tværs af Arla i fremtiden, siger hun i pressemeddelelsen.