100 medarbejdere i administrationen og på supportfunktioner skal fyres i Danish Crown. Koncernchef Jais Valeur kan heller ikke udelukke, at man på sigt må lukke flere slagterier, hvis antallet af slagtninger falder yderligere.
Danish Crown er fortsat voldsomt udfordret på sin konkurrenceevne og vil nu iværksætte en spareplan, kaldet Horizon, for at mindske sine omkostninger med 1,5 milliarder kroner i løbet af to år.