Novozymes og Bactolife har underskrevet en fælles udviklings- og kommercialiseringsaftale om at lancere fodertilsætningsstoffet Ablacto+. Den nye bioløsning skal stabilisere tarmene hos smågrise og derved reducere behovet for antibiotika. Det sker efter, Bactolife også har modtaget et trecifret millionbeløb.
Novozymes og den danske industribiotekvirksomhed Bactolife har underskrevet en fælles udviklings- og kommercialiseringsaftale for at afslutte udviklingen og lancere bioløsningen Ablacto+. Det lovende produkt kan potentielt stabilisere tarmen hos smågrise og reducere sværhedsgraden af fravænningsdiarre.