Kritiske andelshavere misser Danish Crowns bestyrelse

Der er kommet tre nye ansigter i Danish Crowns bestyrelse. Men et erklæret mål om at komme i bestyrelsen slår fejl for gruppen af kritiske andelshavere.

Opdateret den 18-12, klokken 08:49: Det fremgik tidligere af artiklen, at det var erklæret mål for gruppen af kritiske andelshavere at komme i bestyrelsen. Det har Peter Kjær Knudsen siden præciseret over for Effektivt Landbrug, at der ikke har været et mål om. Artiklen er herefter rettet.

Torsdag har Danish Crowns repræsentantskab sammensat en ny bestyrelse i slagterikoncernen. Selvom valget har budt på flere nye ansigter, bliver gruppen på 25 kritiske andelshavere ikke repræsenteret i bestyrelsen.

Blandt de kritiske andelshavere var Peter Kjær Knudsen, sønnen Knud Kjær Knudsen og andre storproducenter som Mads Rauff-Bjerre og Martin Lund Madsen. Til gengæld er Peter Kjær Knudsens anden søn, Kim Kjær Knudsen, blevet valgt ind til bestyrelsen fra kreds 6, Sjælland og Bornholm.

I Sydjylland, kreds 4, finder man også et nyt ansigt. Her er Svend Amstrup Jensen valgt ind. Samtidig er Daniel O. Pedersen, Nordjylland, blevet valgt ind som et af tre medlemmer, der er valgt på tværs af repræsentantskabets 90 medlemmer. Resten af bestyrelsen er valgt på genvalg. Det gælder blandt andet formand Asger Krogsgaard, der overtog posten, da Erik Bredholt mistede den i november.

Med nye ansigter i bestyrelsen betyder det, at Michael Nielsen (kreds 6), Peter Fallesen Ravn (kreds 4) og Palle Joest Andersen (Kreds 1) forlader Danish Crowns bestyrelse.

Medlemmerne af Danish Crown Beefs Kreaturforum havde på forhånd genvalgt Karsten Willumsen som formand og medlem af Danish Crown AmbA-bestyrelsen, mens Jørgen Larsen ligeledes er genvalgt som næstformand og observatør.

Den nyvalgte bestyrelse i Danish Crown AmbA konstituerer sig, og vælger således formand og næstformand, mandag den 18. december.

Den nye bestyrelse i Danish Crown A.m.b.a

  • Kreds 1 (Nordjylland): Thomas Kjær (genvalgt)

  • Kreds 2 (Østjylland): Jonas Würtz Midtgård (genvalgt)

  • Kreds 3 (Vestjylland): Asger Krogsgaard (genvalgt)

  • Kreds 4 (Sydjylland): Svend Amstrup Jensen (nyvalgtt).

  • Kreds 5 (Fyn og Trekantområdet): Søren Bonde (genvalgt)

  • Kreds 6 (Sjælland og Bornholm): Kim Kjær Knudsen (nyvalgt)

Tre medlemmer er valgt på tværs af repræsentantskabets 90 medlemmer:

  • Knud Jørgen Lei, Sydjylland (genvalgt)

  • Ulrik Bremholm, Fyn & Trekantområdet (genvalgt)

  • Daniel O. Pedersen, Nordjylland (nyvalgt)

Medlemmerne af Danish Crown Beefs Kreaturforum havde på forhånd genvalgt Karsten Willumsen som formand og medlem af bestyrelsen i Danish Crown amba, mens Jørgen Larsen ligeledes er genvalgt som næstformand og observatør i amba-bestyrelsen.

Læs også