Den danske John Deere-importør Semler Agro har købt de resterende 49 procent af Herborg Maskinforretning. Det kommer til at give en større ensretning i hele forretningen, der fortsat skal udvikle sig, fortæller topchef.
Når man ringer til Herborg Maskinforretning, siger telefonsvareren stadig »Herborg«. Og det vil den gøre i morgen, og om tre måneder.
Men en vis form for forandring vil der alligevel finde sted hos den succesfulde, jyske maskinforretning. Det fortæller adm. direktør hos Semler Agro Lars Beck til Effektivt Landbrug, efter nyheden om, at den landsdækkende John Deere-forhandler har købt de sidste procenter hos Herborg.