Analyse: Danske landbrug er modstandsdygtige

Ifølge en ny analyse af landbrugets nøgletal fra Fjordland presser stigende renteudgifter resultaterne i landbrug, der har meget kapital bundet i jord. Analyserne melder om, at der på trods af især stigende renteudgifter stadig bliver leveret fornuftige resultater i landbruget, og at en god og stigende soliditet i faget giver stærke og modstandsdygtige bedrifter.

I sidste uge lød analysen fra rådgivningsvirksomhederne LandboNord, VKST og Spiras, at renten på nærmest rekordtid er mere end fordoblet, og har sat tydelige spor på 2023-resultaterne i de fleste af landbrugets sektorer.

Nu giver rådgivningsvirksomheden Fjordland også sit besyv med i en analyse på de nyeste nøgletal. Og trods de er enige i, at renten har haft sin indvirkning, lægger man vægt på, at en stærk soliditet i landbrugsvirksomhederne gør dem standhaftige.

Udfordrende afgrøde-år

Efter et solidt 2022 er planteavlernes regnskabsresultater tilbage på et mere normalt niveau. Lavere priser og udbytter presser sammen med stigende renteudgifter indtjeningen. Renteudgifter alene er i gennemsnit steget fra 352.000 kroner til 785.000 kroner pr. bedrift, lyder det fra Fjordlands analyse.

Kombineret med 25-30 procent ringere udbytter ift. 2022 og et lavt prisniveau har året været udfordrende for planteavlerne. Det opvejes imidlertid af en stigende soliditet for planteavlerne, der ramte 37 procent i gennemsnit. Det vidner om, at bedrifterne fortsat er stærke på trods af de udfordringer, renteudgifterne har medført.

Kløft mellem smågrise og slagtesvin

Har man i det forgangne år været smågriseproducent, og har eksporteret sine smågrise, har man formentlig haft god grund til at være tilfreds med årets resultat. Gennemsnitsresultatet for producenter af smågrise har nemlig ligget på knap 6 millioner kroner – en stigning på over 4 millioner kroner i forhold til året før.

Der har dog været stor forskel i resultater blandt smågriseproducenterne, som blandt andet afhænger af, om man har afsat dine smågrise til eksport eller i Danmark. Desuden er der også stor forskel på, om man har afsat til beregnet notering eller til puljenotering plus tillæg.

En historisk høje puljenotering betyder, at smågrise afsat på denne måde er afregnet med ca. 160 kroner mere pr. stk., end hvis der er afsat efter beregnet notering. Hvis der er afsat til beregnet notering, vil det kun lige løbe rundt. Sammenhæng i økonomien kræver en smågrisepris på ca. 495 kr./stk.

Slagtesvinsproducenterne har derimod været presset af de høje smågrisepriser. Da mange smågrise er afsat til eksport til favorable priser, har produktionen af slagtegrise været dalende i 2023.

Visse producenter har sågar ladt staldene stå tomme i perioder, og i gennemsnit er produktionen faldet med ca. 10 procent. Der er dog stadig opnået et positivt resultat til slagtegriseproducenterne.

En højere notering for slagtegrise på 14,02 kroner pr. kg er også næsten blevet spist op af stigende smågrisepriser. Desuden er notering for slagtegrise presset af den måde, vi eksporterer slagtegrise på i Danmark i forhold til det øvrige Europa.

- Grundet stor eksport af svinekød fra Danmark ud på et presset verdensmarked, har vi ikke kunnet følge slagtesvinenotering i resten af EU, så det er nogle andre vilkår, de danske slagtesvineproducenter har levet under, forklarer Leif Lanng, der er virksomhedsrådgiver hos Fjordland.

Prisfesten stoppede for mælkeproducenterne

Efter et rigtig godt 2022 er resultaterne før skat faldet for mælkeproducenterne. Det skyldes blandt andet faldende mælkepriser og forholdsvis store omkostningsstigninger.

Stigninger i produktionsomkostningerne gør sig gældende for både konventionelle og økologiske landmænd. Generelt ser man en stigning i omkostninger på 60-66 øre pr. kg mælk. Næsten halvdelen af stigningen i omkostninger kan henføres til de stigende finansieringsomkostninger, hvor især renteudgifterne steg kraftigt.

Derudover har især økologerne været ramt af ekstra udgifter til stigende priser på tilskudsfoder. Det gælder dog ikke kun for økologerne, da også de konventionelle producenter i et vist omfang har været ramt.

Når det kommer til afregningspriserne på mælk, mener Svend Kristensen, virksomhedsrådgiver hos Fjordland, at der er behov for at se ind i en fremtid, hvor mælkepriserne følger udviklingen i produktionsomkostningerne.

- Produktionsomkostningerne for mælkeproducenterne stiller krav om en mælkepris fremover, der som minimum skal være på niveau med den opnåede pris i 2023. For økologerne kræver det dog en bedre afregningspris, hvis meromkostninger ved at producere økologisk mælk skal kunne betales, siger han.

Inflationen har ramt hele det danske samfund i 2023 – og den er ikke gået uden om mælkeproducenterne. Her har øgede udgifter til løn samt maskinstationerne gjort indhug i indtjeningen. Derimod har de faldende priser og udgifter til energi og el dog dæmpet nogle af de økonomiske konsekvenser af inflationen.

Læs også