Axel Månsson har efter næsten et halvt århundrede valgt at overlade direktørposten til Peter Borreby hos den familieejede salatproducent.
Den adm. direktør hos en af Danmarks største producenter af økologiske grøntsager, salater og æg hedder for første gang ikke længere Axel Månsson. Fra årsskiftet har Peter Borreby overtaget ledelsen i selskabet, der driver cirka 2.000 hektar og har godt 230.000 æglæggende høns.