Topchef hos sukkergigant stopper

Den danske storproducent af sukker, Nordic Sugar, der er ejet af det endnu større tyske Nordzucker, har ifølge CVR-registret skiftet ud i den øverste top.

Det fremgår, at Jesper Thomassen er ikke længere adm. direktør pr. 1. marts 2024.

Overfor mediet Food Supply bekræfter Nordzucker, at Jesper Thomassen har valgt at gå på pension pr. 29. februar 2024 efter at have været ansat i Nordic Sugar i 26 år, hvoraf de seneste ti har været som adm. direktør.

Ifølge CVR-registret er funktionen som adm. direktør nu delt mellem Nordic Sugars finansdirektør, Allan Ries Kjærgaard, og salgs- og marketingsdirektøren, Niels Vad Sørensen.

Nordic Sugar havde i seneste regnskab en omsætning på 2,8 milliarder kroner og et årsresultat på 261 millioner kroner.

Læs også