23 millioner på vej til fyrede slagteriarbejdere

De tidligere medarbejdere på Danish Crown slagteriet i Sæby, der ikke har fundet nyt arbejde, står nu til at modtage et monetært tilskud.

EU-Parlamentets beskæftigelsesudvalg har ifølge DR netop stemt for at afsætte 23 millioner kroner til at opkvalificere de tidligere medarbejdere.

Beslutningen glæder Jens Hansen, der er tidligere fællestillidsmand ved Danish Crown og nuværende jobbankbestyrer for de afskedigede slagteriarbejdere fra Sæby.

- Jeg har mange tidligere kollegaer, som ikke har ret meget skolegang. De mangler simpelthen nogle kompetencer i forhold til de jobmuligheder, der er, siger han til mediet.

Det var i alt knap 800 medarbejdere, der blev afskediget, da slagteriet i Sæby i juni 2023 som konsekvens af den faldende tilførsel af slagtesvin til slagteriet.

Læs også