Ny aftale sikrer dansk desinfektionsmiddel til 45.000 malkekøer i Vietnam

Den danske producent af hygiejne- og desinfektionsprodukter Jorenku A/S har sikret sig en betydningsfuld milepæl med indgåelsen af en ny stor etårig kontrakt med en af Vietnams største mælkeproducenter.

Kontrakten er indgået med ikke blot en af Vietnams, men hele Sydøstasiens størst mælkeproducenter og indebærer levering af flagskibsproduktet Staldren, Jorenku’s tørdesinfektionsprodukt, til cirka 45.000 malkekøer fordelt på flere lokationer i Vietnam.

Aftalen repræsenterer en væsentlig udvidelse af Jorenku’s tilstedeværelse i regionen, og kunden har tidligere oplevet de positive resultater ved brug af Staldren og har derfor valgt at vende tilbage for tredje gang.

- Vi er stolte over at indgå denne betydningsfulde kontrakt med en af Vietnams største mælkeproducenter. Det bekræfter vores position som en pålidelig partner inden for hygiejne og desinfektion til landbrugssektoren. Med denne aftale vil vi ikke blot styrke vores tilstedeværelse i Vietnam, men også bidrage til at forbedre sundheden og fødevaresikkerheden for tusindvis af malkekøer i landet, fortæller adm. direktør for Jorenku A/S Johnni Pedersen i en pressemeddelelse.

Staldren produceres på virksomhedens fabrik i Tappernøje i Sydsjælland og har i 30 år været et efterspurgt produkt.

Ved sidste regnskab havde Jorenku et overskud på 2,8 millioner kroner.

Læs også