Smågrise-forslag skal sikre råvaregrundlaget for Danish Crown

Som det første resultat af arbejdet i Danish Crowns såkaldte vedtægtsudvalg foreslår det store andelsejede slagteri nu at invitere landets smågriseproducenter med ind i folden som andelshavere med restbetaling og en række andre rettigheder til følge.

Et forslag, der skal være med til at binde hele slagteriets værdikæde tættere sammen og holde hånden under råvaregrundlaget, der i perioder kan svinge med mange hundredtusindvis af grise, der pludselig mangler på virksomhedens slagtelinjer.

- Vi har jo oplevet gennem årene, at man det ene øjeblik havde for mange grise, og et halvt år efter manglede vi grise. Det her frem og tilbage var vi nødt til at gøre noget ved. Vi er jo bevidste om, at der sker store strukturelle ændringer i griseproduktionen i Nordeuropa. I Tyskland er slagtninger faldet fra 60 til nogen og 40 millioner. Prognosen siger, at de skal ned på 30 millioner i 2030. I den her strukturelle tilpasning skal vi have gjort vores virksomhed så stærk som muligt for at stå imod, siger Asger Krogsgaard, formand for Danish Crown.

Stabile forsyningsforhold

Vedtægtsudvalget blev nedsat i efteråret efter en større debat om Danish Crowns fremtid, som blandt andet endte med, at daværende formand Erik Bredholt gik af efter 11 år.

I udvalget har der ifølge den nye DC-formand været et fokus på at binde ejerskabet tættere sammen med virksomheden. Ligeledes har der været fokus på at skabe stabile forsyningsforhold, så Danish Crown groft sagt ikke skal lukke og åbne slagterier i utide.

Nu skal det første forslag fra vedtægtsudvalget stå sin prøve den 8. maj, hvor andelsselskabets repræsentantskab skal beslutte, om man vil gå videre med idéen. I mellemtiden er der stadig nogle detaljer i forslaget, der arbejdes med, forklarer formanden. Et forslag, der skal sikre en mere permanent løsning på råvaregrundlaget for slagteriet.

Permanent løsning

Det står modsætning til den mere midlertidige løsning, den såkaldte stabilitetsmaske, som Danish Crown lancerede for cirka et år siden, men som man endnu ikke har nået at tage i brug.

Med stabilitetsmasken har slagteriet ellers givet sig selv mulighed for at låse mængden af grise, som andelshaverne leverer til slagteriet. Men masken skal således også kun tages i brug i meget store pludselige skift i mængderne af grise.

- Hvis der pludselig kommer afrikansk svinepest i Spanien, vil vi formentlige få en overflod af grise igen i Danmark. Der er vi nødt til at have et håndtag at rykke i for at kunne holde de grise ude. Det er der, vi tænker at bruge stabilitetsmasken. Det er mere i opadgående retning end i nedadgående. Sidste gang, vi oplevede det, brugte vi de her A- og B-grise, som var noget, der kom op i sidste øjeblik. Her kan vi i stedet bruge stabilitetsmasken, hvis sådan noget sker igen, siger Asger Krogsgaard.

Smågriseproducenter, der bliver andelshavere, vil få del i restbetalingen for mellem 12 og 15 såkaldte A-kilo. De 15 A-kilo vil udløse en årlig tilskrivning på den enkelte andelsejers ejerkonto, som siden indførelsen har været på mellem 5 og 16 øre pr. kg. Således sker der en omfordeling, så smågriseproducenterne får en del af restbetalingen, der tilsvarende gives i rabat til slagtesvineproducenten, som skal opfede grisen.

Stabil afsætning

Formanden håber, at forslaget kan tiltrække landets smågriseproducenter, der via sit andelshaverskab kan finde en langsigtet og stabil afsætningskanal.

Han tror også på, at man kan få smågriseproducenterne til at holde deres dyr inden for Danmarks grænser, selvom prisen for at eksportere smågrise til udlandet lige nu er rigtig god, også hos Danish Crowns eget transportørselskab, SPF Danmark.

- Jeg kan godt forstå, at det kan være svært lige nu. Men det er jo, når det er allersværest, at man skal tage nogle af de her beslutninger. Fordi vi er nødt til at have nogen, der er med, både i op- og nedture. Det kan se anderledes ud om et halvt år, eller et år, vi ved ikke, hvornår det vender igen. Dem, vi skal have med, de skal være med hele tiden. Men det er kun den landmand, der har grisene, der kan tage det valg. Og så retter vi forretningen ind efter det, siger Asger Krogsgaard.

Men tror du, at det vil være attraktivt nok til, at nogen smågriseproducenter vælger at blive andelshavere?

- Når man ser tilbage på, hvad vi har oplevet af op- og nedture, hvis vi tager et gennemsnit fem eller ti år tilbage, så har vi jo konkurrenceevne i Danmark, selvom det kan være svært at se lige nu. Står man med en produktion og skal afsætte grisene mere end et-to år frem, så mener jeg i allerhøjste grad, at man skal overveje det her som en mulighed. Og jeg tror ikke nødvendigvis, at muligheden er der om et halvt år. Jeg satser meget på, at vi får det her passet til, så der er lige de grise, der er brug for, og ikke flere. Det vil sige, at hvis man vil med, så bliver det den næste periode. Jeg kan ikke sige, om det bliver det næste halve år eller trekvart år. Men vi vil gå skarpt efter det her nu, fordi den eneste måde, vi kan få den fulde konkurrenceevne i Danmark, det er, hvis vi står skarpt med vores kapacitetsudnyttelser.

Hvor mange andelshavere tror du, I kan vinde på det her?

- Det er svært for mig at sige. Jeg håber, at vi kan opretholde nogenlunde den position, vi har nu i Danmark. Hvis det er det, så er det sådan, slagtesvineproduktionen kommer til at blive fremadrettet. Der kommer ikke til at være to eller tre millioner flere grise, hvis det vender på et tidspunkt, for kapaciteten bliver rettet til efter det.

Kapitalforhold

Danish Crown-formanden medgiver, at forslaget ikke kommer til at løse de markedsudfordringer, slagteriet står med, hvor man blandt andet har problemer med sin eksport ud af EU. Målet er, at mindst 90 procent af Danish Crowns grise skal komme fra smågriseandelshavere.

Vedtægtsudvalget arbejder nu videre med flere andre idéer. Blandt andet kigger man på den områderepræsentation, man har i sine kredse. Et arbejde, der dog naturligt bliver kigget på cirka hvert 10. år, i takt med at der bliver færre producenter, forklarer Asger Krogsgaard. Man undersøger også, om andelshaverne og Danish Crown har de rette kapitalforhold, altså om den egenkapital, man har i virksomheden, er rigtigt placeret.

Danish Crown slagtede i 2023 omkring 10,7 millioner svin.