- Det er et krav, der virkelig er en torn i øjet på mange af mine landmandskolleger

Det siger alt om Niels Hauge Mikkelsens tilgang til landbrugsdrift, at han denne marts-morgen styrer pladevibratoren hen over den nye og udvidede gårdsplads, hvor den gamle svinestald befandt sig indtil nytårsdagene. Han har også netop etableret garageanlæg i noget af den gamle stald samt benyttet lejligheden til at lægge nyt tag på flere af matriklens huse.

- De bygninger, vi har, bruger vi nu 100 procent. Det, vi ikke skal bruge, er væk, forklarer han.

Filosofien harmonerer godt med den selvsamme landmands holdning til ressourceudnyttelse ude på markerne. Hvor spild er et fyord. Og hvor Niels Hauge Mikkelsen derfor har præcisionslandbrug som sin helt store interesse. Han har således investeret i udstyr, der får såmaskinen til at styre kørsel og udsæd på basis af GPS fra satellit og biomassekort.

- Jeg går meget op i at få så meget som muligt ud af afgrøderne, så gødningen og sprøjtemidlerne tildeles der, hvor det udnyttes bedst af planterne, som han formulerer det.

Disharmoni mellem dansk og europæisk lovgivning

Basisholdningen til landmandskabet – det at være ekstremt effektiv på bedriften – påvirker også den vestfynske landmands politiske arbejde.

39-årige Niels Hauge Mikkelsen blev tilbage i februar valgt som ny formand for interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug, der går i brechen for bedre rammevilkår for danske landmænd. Hvis nogen tror, at dét arbejde fortrinsvis handler om at kritisere EU-hovedsædet i Bruxelles for alt for snævre og umulige rammer at agere under, kan man godt tro om igen: Det er nemlig – hvis man spørger Bæredygtigt Landbrug – hjemme i Danmark og ikke mindst i ministerierne og på Christiansborg, at de store ulykker for fødevareproducenterne opstår.

- Det har altid været en kæphest for vores forening at bekæmpe den overimplementering, der åbenlyst er en typisk dansk ting. Dét indsatsområde bliver ikke mindre i den kommende tid, lover den nye formand.

Niels Hauge Mikkelsen forklarer, hvordan Bæredygtigt Landbrug adskillige gange – ofte med henvisning til juraprofessor Peter Paghs arbejde – har påpeget dansk overimplementering. Og hvordan tendensen tydeligvis fortsætter.

- I Danmark øges de grønne tiltag på bekostningen af grundbetalingen og hektarstøtten i EU-tilskuddet. Man går videre, end EU generelt gør. Der er faktisk en markant disharmoni mellem, hvordan Danmark forvalter reglerne, og hvorledes man har strikket systemet sammen nede i Bruxelles. Danmark bliver ved med at øge den forskel, lyder det fra formanden.

- Det mest grelle eksempel er naturligvis fastholdelsen af kravet om de fire procents brak, som kun to lande i EU – Danmark og Malta – synes er fornuftigt. Det er et krav, der virkelig er en torn i øjet på mange af mine landmandskolleger, tilføjer Niels Hauge Mikkelsen.

Effektive bedrifter bliver straffet

Han forklarer, hvordan han selv har gjort alt for at strømline sin landbrugsvirksomhed, men er blevet straffet for det med brakkravet: I de første 10 år her på Kohavegaard stod den på blandt andet mageskifte og bytning af jord med naboer, så der kunne skabes sammenhængende arealer. I bæredygtighedens tegn blev der reduceret i tids-, transport- og brændstofforbruget, ligesom der blev optimeret på gyllen. Alt blev rettet til, så det hele spillede. Men netop fordi optimeringerne var foretaget, blev det en dyr fornøjelse, da brakkravet kom.

- Har man en ineffektiv ejendom, gør det jo ikke så meget at braklægge fire procent af jorden. Tværtimod kan man pludselig få en relativ høj støtte til og tjene penge på den jord, hvor dækningsbidraget i forvejen er ringe. Selvfølgelig gør jeg nu, hvad jeg kan, for at braklægge de bøvlede hjørner og kanter samt arealer ned til moser, der alligevel ikke giver noget særligt udbytte. Men det er en uomtvistelig kendsgerning, at det er en bekostelig affære, når du i forvejen har gjort en dyd ud af at skabe en velfungerende bedrift. Jeg ved da godt, at man har gjort det her helt bevidst, fordi man ønsker mere natur. Men man kan ikke konkludere det anderledes, end at man med brakkravet flytter noget værdi over på de ringeste ejendomme, siger Niels Hauge Mikkelsen.

Narrativ under pres

Til gengæld roser han EU for at have forstået alvoren af den sikkerhedspolitiske situation og det, man kan kalde den nye verdensorden, ikke mindst i forhold til nødvendigheden af at sikre fødevareselvforsyningen. Unionen er således på tilbagetog, når det gælder flere af de hidtil gældende grønne tiltag, ligesom man forsøger at tage et opgør med det bureaukrati, som kontinentets erhvervsliv døjer med.

- Det virker heldigvis, som om meldingerne fra Bruxelles begynder at smitte lidt af visse steder herhjemme. For eksempel er trykket taget en smule af hos pengeinstitutterne, når det gælder blandt andet kravene til bæredygtighedsrapportering. Der er ingen tvivl om, at sådan noget som ESG fortsat vil være et brugbart ledelsesværktøj, men det forlanges ikke længere, at der marginalstyres helt ned i små detaljer, konstaterer Niels Hauge Mikkelsen.

- Nu må myndighederne i Danmark også snart se nødvendigheden af at gå lidt baglæns i forhold til mange af de ting, der er sat i værk. Vi har endnu ikke set konsekvenserne af Den Grønne Trepart, men det er virkelig bekymrende på dén måde at stække et af de mest effektive landbrug i Europa. Sådan som verden ser ud og fortsat udvikler sig, bliver det svært for politikerne at holde et narrativ og mantra om jordudtagning kørende. For på et tidspunkt indhenter virkeligheden dig, siger han.

Kohavegaard er beliggende midt i et klassisk morænelandskab præget af bakker og dale, uden at det lettere kuperede terræn på nogen måde er genstridigt for områdets mange landmænd. På den overvejende rigtig gode jord på arealerne mellem Middelfart og Ejby driver Niels Hauge Mikkelsens driftsselskab – der også inkluderer naboejendommen – omkring 1.100 hektar kornafgrøder, græsfrø og spinatfrø, heraf er de cirka 300 hektar økologiske. Grisene blev sat ud i 2022, så der i dag er tale om ren planteavl. Selskabet beskæftiger tre fastansatte samt en enkelt medarbejder på faktura.

Niels Hauge Mikkelsen overtog bedriften i fri handel tilbage i 2012. Siden har han og hustruen Pia Stella fået sønnerne Esben og Sune.

Der er altid et niveau over de danske love

Bæredygtigt Landbrug vil også med den nye formand fortsætte dialogen med det politiske system. Den medlemsbaserede forening er løbende i kontakt med relevante ministerier og udvalg.

Niels Hauge Mikkelsen lægger dog ikke skjul på, at der er andre mulige virkemidler end bare den traditionelle lobbyisme og politikerpåvirkning.

- EU-systemet samt menneskerettighedskommissionen og så videre er jo instanser, hvor man kan få medhold og har en chance for at få underkendt danske beslutninger. Man skal huske, at der i denne globaliserede verden – og heldigvis for det – altid er et niveau over dansk lovgivning. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi undersøger alle muligheder og for eksempel dette forår vil kulegrave, hvad den enkelte landmands retsstilling egentlig er, forklarer Niels Hauge Mikkelsen.