Landmænd straffes for at have efterlevet EU’s grønne målsætninger, siger Økologisk Landsforening.
Landbrugsstyrelsens afslag på at tælle eksisterende læhegn og småisotoper med i landbrugsreformens brakkrav på fire procent er utilfredsstillende, konstaterer landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, Sybille Kyed.
- Vi mener bestemt, at de eksisterende læhegn skal kunne tælle med i de fire procent. Det er meget demotiverende for de landmænd, som har gjort noget for i forvejen med at lægge arealer ud til småbiotoper på trods af, at det har betydet tabt arealstøtte for dem. Nu vil man så ændre reglerne på en måde, så landmænd bliver straffet for at have gjort det, selv om reformen har det som et af sine mål netop at fremme småbiotoper. Det er jo utilfredsstillende.
Hvordan ser I på risikoen for, at landmænd i stor stil skal pløje eksisterende læhegn og andre småbiotoper op, hvis de ikke får lov at lade dem tælle med i de fire procent?
- Vi betragter det som mindre sandsynligt, at det vil ske. For der er jo også omkostninger forbundet ved at nedlægge småbiotoper. Jeg kan ikke afvise, at det vil finde sted i et eller andet omfang, men jeg tror ikke, at det vil være en udbredt praksis.
Hvis fireprocentskravet nu bliver udskudt med et år som følge af Ukraine-krigen, så vil det vel også stadig være demotiverende for landmænd at etablere småbiotoper i den tid på helt frivillig basis?
- Ja, det må man sige. Hvis kravet bliver udskudt, vil der nok slet ikke være nogen, som selv aktivt vil tage omdriftsarealer ud til biodiversitet.
- Vi synes så helt grundlæggende, at fireprocentskravet slet ikke bør udskydes. Naturen har ventet længe nok på, at der bliver ofret plads til den. For os er en udskydelse et meget mærkeligt signal at sende, fordi det jo skal være med til overhovedet at sikre et bæredygtigt fødevaresystem, at man afsætter mere plads til naturen. At selve dyrkningssystemet gøres mere robust ved en bedre dynamik mellem natur, klima og dyrkningen af jorden. Man skaber tvivl om, hvorvidt biodiversitet blot betragtes som et luksusgode i stedet for reelt at være en forudsætning for et bæredygtigt dyrkningssystem.
En udsættelse er også et mærkeligt signal, siger Sybille Kyed, i betragtning af, at kommissionen i juni måned fremsatte et forslag til en Forordning om Naturgenopretning, der skal styrke genopretning af vådområder, vandløb, skove, græsarealer og marine økosystemer, hvad kommissionen kalder for »en afgørende og omkostningseffektiv investering i vores fødevaresikkerhed og modstandsdygtighed over for klimaændringer og i sundhed og trivsel.«
- Det forslag lægger netop op til, at man understøtter intakte økosystemer, også i det åbne land. Derfor er det noget inkonsekvent, hvis man vil udskyde fireprocentskravet.