Debat: Politikerne bør fokusere på vaskemidlers forurening af vandmiljøet

Hvis man gerne vil sænke niveauerne af glyfosat i vandløbene, så er vaskemidlernes tilsætningsstoffer umiddelbart et godt sted at begynde. Når det er muligt at undvære dette stof i andre dele af verden, hvorfor så ikke i Europa, spørger faglig specialist i Bæredygtigt Landbrug, Anne Smet Andersen, i dette indlæg.

Vaskemidlernes tilsætningsstoffer er umiddelbart et godt sted at begynde, hvis man vil sænke niveauerne af glyfosat i vandløbene, skriver Anne Smet Andersen i debatindlægget. Arkivfoto

Af Anne Smet Andersen, cand.scient. i kemi og biologi og faglig specialist hos Bæredygtigt Landbrug, Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia

Når vi fylder vaskemaskinen, er det de færreste, som ved, at de samtidigt kan fylde maskinen med vaskemiddel, der nedbrydes i rensningsanlæggene til stoffet glyfosat. Et aktivt stof, som ligeledes anvendes i det kendte og ofte udskældte planteværnsmiddel Roundup.

I forsøget på at reducere udledningen af glyfosat til vandmiljøet er der i de senere år kommet skrappere krav til brugen af stoffet. Desværre har reduceringen i forbruget af planteværnsmidlet ikke resulteret i målbar reduktion i vandløbene.

Det har undret forskere. Ikke mindst fordi man ej heller ser nogle sæsonudsving. I landbruget bruges planteværnsmidler med glyfosat nemlig kun i korte perioder i foråret og efteråret. Forskerne forventede derfor, at målingerne ville vise sæsonbetonede udsving.

Forskere fandt en kilde

Tyske forskere igangsatte derfor et større metastudie, som inddrager målinger fra europæiske og amerikanske vandløb. I USA bruger man store mængder glyfosat i landbruget, og her kunne denne sæsonbetonede brug ses som udsving i vandmålingerne.

I de europæiske vandløbsmålinger – taget fra 73 forskellige steder – ses der derimod et konstant højt niveau af glyfosat – og det selv gennem lange tørkeperioder og i vintermånederne, hvor landbruget normalt ikke bruger planteværnsmidler. Hvad kan forskellen skyldes?

Forskerne begyndte at lede efter en helårlig kilde til glyfosat, som fandtes i en europæisk kontekst. Her fandt forskerne en kilde, som kunne forklare målingerne: Glyfosaten stammer fra nedbrydningsprodukter af vaskemidler fra husholdningen.

Når nu politikerne går hjem efter svedige forhandlinger med fokus på at forbedre vandmiljøet og har brug for rene skjorter, så må vi håbe, at de nærstuderer vaskemidlernes indlægssedler

Muligt at undvære stof

I spildevandsrensningsanlæggene nedbrydes aminopolyphosphater, som er et tilsætningsstof i europæiske vaskemidler, der gennem et par trin bliver til glyfosat.

Vaskemidler, som bruges hele året rundt, og – at dømme efter Rigsrevisionens kritik af kontrollen med spildevand – med stor sandsynlighed udledes til vores vandløb.

I USA bruger man derimod ikke dette stof i vaskemidler, og her ser man heller ikke et kontant højt niveau af glyfosat. Det rejser spørgsmålet: Hvorfor skal vi hele året rundt vaske tøj, der giver nedbrydningsprodukter som glyfosat? For hvis man gerne vil sænke niveauerne af glyfosat i vandløbene, så er vaskemidlernes tilsætningsstoffer umiddelbart et godt sted at begynde. Når det er muligt at undvære dette stof i andre dele af verden, hvorfor så ikke i Europa?

Så når nu politikerne går hjem efter svedige forhandlinger med fokus på at forbedre vandmiljøet og har brug for rene skjorter, så må vi håbe, at de nærstuderer vaskemidlernes indlægssedler. I hvert fald inden de trykker på start-knappen på vaskemaskinen og skyller det hele ud med badevandet.

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Læs også