En ny rapport viser, at data fra tidligere miljøvurderinger kraftigt kan accelerere udpegning af 36.600 hektar til landvind og solenergi inden 2030. Hastigheden kan øges så meget, at EU’s nødforordning potentielt bliver overflødig, siger specialist fra Cowi.
Sidste års klimaaftale, hvor ambitionen er at firdoble produktionen af sol- og vindenergi i Danmark inden 2030, betyder der skal findes 36.600 hektar land til vindmølle- og solcelleanlæg.
- Det er et enormt område, som bliver svært at finde i et lille land som Danmark, hvor hver enkelt hektar allerede er udnyttet til et andet formål. Ambitionen stiller også krav om en langt mere effektiv proces, end vi ser i dag. Det er her, hvor vi i Dreams-projektet ser store muligheder i at bruge erfaringer fra tidligere miljøvurderinger, siger Ivar Lyhne i en pressemeddelelse. Han er lektor og Ph.d. i miljøvurderinger på Aalborg Universitet (AAU), der også er tilknyttet Dreams-projektet, som har affødt rapporten.
Dreams-projektet er et bredt konsortium, der består af universiteter, konsulentvirksomheder, bygherrer og myndigheder. De arbejder blandt andet for at samle miljøvurderinger digitalt og gøre det nemt at søge data derfra og få overblik.
Dataene er indsamlet, struktureret og stillet til rådighed gennem Danmarks Miljøportal.
Deres nye rapport, »Acceleration af VE på land«, analyserer de ti seneste miljø- og miljøkonsekvensrapporter indenfor solceller og landvind hver især, og viser de typiske miljøfaktorer, der har betydning for udpegning af områder til solceller og landvind, og hvordan de konkrete miljøforhold kan håndteres.
- Der er mange aktører involveret i placeringen af solceller og landvind, og der er varierende viden om, hvor miljøforhold giver mulighed for eller gør det umuligt, at placere solceller og vind. Rapporten er en del af Dreams-projektets ambition om at lave en fælles database med viden fra tidligere miljøvurderinger, som kan være et fælles udgangspunkt for aktørerne – både i forhold til placering af sol og vind og i forhold til, hvad der skal undersøges i processen, siger Ivar Lyhne.
Enormt tidsforbrug spares
Cowi og Rambøll har foretaget analysearbejdet i rapporten. Gennemgangen af miljøvurderingerne viser, at en række miljøfaktorer har betydning for udpegninger af områder til solceller og landvind – som f.eks. støj, truede dyrearter og skyggekast.
Ulf Kjellerup, der er ledende specialist i vand og natur hos Cowi, vurderer, at når viden digitaliseres og gøres søgbar, kan man hurtigt finde frem til omkring tre fjerdedele af de typiske problemstillinger, mens den sidste fjerdedel af arbejdet gælder de lokale forhold.
- Vi ved der er et enormt stort tidsforbrug ved udarbejdelse af miljøvurderinger. Når en rapport er færdig, bliver den typisk bare sat på en hylde og samler støv. Det betyder en masse værdifuld viden, som andre kunne bruge, går tabt, siger Ulf Kjellerup fra Cowi.
Vi ved der er et enormt stort tidsforbrug ved udarbejdelse af miljøvurderinger. Når en rapport er færdig, bliver den typisk bare sat på en hylde og samler støv. Det betyder en masse værdifuld viden, som andre kunne bruge, går tabt
Ulf Kjellerup, specialist, Cowi
Med en samlet database for miljøvurderinger, og flere rapporter som den der lige er lavet, kan det ifølge Ulf Kjellerup accelerere hastigheden for miljøvurderinger så meget, at særlovgivning bliver overflødig.
- Digitalisering og genbrug af viden vil være gøre os i stand til at producere miljøvurderinger langt hurtigere og mere effektivt. Så meget, at det kan vise sig, at EU-kommissionens nødforordning der skal sikre »fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi«, kan vise sig at være overflødig, siger Ulf Kjellerup.
- Du får jo en masse viden lige fra start, og opdager måske, at du ikke behøver at få tre biologer til at kortlægge faunaen i et område, for det blev gjort for seks måneder siden. Det er små erkendelser i starten af en miljøvurdering, der kan gøre en enorm forskel i ressource- og tidsforbruget, og så man kan fokusere på de tungeste problemstillinger, siger han.