Sidste uge blev der på en veldrænet sandjord bag Ruegård bjærget 75 tons majs pr. hektar. Jens-Arne Kristiansen erkender, at tørstoffet ligger i den lave ende men til gengæld forventes en højere fordøjelighed.
Som forhenværende minkavlere har Jens-Arne og Jesper Bøgelund Kristiansen ikke en lang erfaring med dyrkning af majs. Far og søn har netop overstået deres tredje sæson med grovfoderafgrøder i deres nye tilværelse som mælkeproducenter på Ruegård på Midtfyn.