Sindene kom i kog ved Danske Svineproducenters generalforsamling, hvor formanden forsøgte at provokere slagterierne til større imødekommenhed for stop for kastration.
Der er ingen tvivl om, at fordelene ved produktion af hangrise er noget, der ligger Landsforeningen af Danske Svineproducenter meget på sinde.
Formand Jeppe Bloch Nielsen tilkendegav flere gange ved foreningens generalforsamling onsdag aften, at han synes, det går for langsomt med slagteriernes accept af hangriseproduktion, og at især »et stort dansk slagteri« (Danish Crown, red.) hænger for meget i bremsen.