De midt- og østjyske landbrugsorganisationer og brancheforeningen Danske Vandværker inviterede torsdag den 7. april til dialogmøde i Viborg, hvor der var mange lodsejere samlet.
100 deltagere fra henholdsvis Viborg, Silkeborg, Randers eller Favrskov kommuner, vandværker og lodsejere valgte at bruge torsdag aften i sidste uge i hinandens selskab for at diskutere, hvordan man bedst muligt kommer i mål med de frivillige BNBO-aftaler (boringsnære beskyttelsesområder).
- Jeg troede egentlig, vi skulle arbejde specifikt med vores egen BNBO, det gik dog hurtigt op for mig, at det ikke var tilfældet. Men det var alligevel et godt møde, for der kom nogle gode ideer på bordet. Og helt konkret går jeg hjem med intentionen om, at jeg vil kontakte de to andre lodsejere i mit område og så arrangere et møde med vandværkets bestyrelse. Vi kan jo lige så godt komme i gang, siger Jens Vestergaard, som er lodsejer i Favrskov Kommune.
Også blandt vandværkerne synes man, det gav pote at mødes ansigt til ansigt.
Jan-Flemming Neimann er formand for bestyrelsen på Mellerup Vandværk, og han var godt tilfreds med, at alle parterne i forhold til BNBO mødes fysisk.
- Det var et fint arrangement. Vi kender jo hinanden godt i lokalområdet, og det er godt, at vi får talt sammen ansigt til ansigt. Det er også en hjælp, at alle parter får samme information. Jeg fik i hvert fald kendskab til nogle lovgivningsmæssige ting omkring vores BNBO, som jeg skal drøfte nærmere med Randers Kommune, siger han.
48 aftaler
Baggrunden for arrangementet er en aftale, som politikerne på Christiansborg indgik i 2019. Aftalen handler om at stoppe brug af sprøjtemidler i BNBO ved udgangen af 2022. BNBO er områder nær drikkevandsboringer, hvor man skal være særlig opmærksom på aktiviteter, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet.
Er der ikke indgået frivillige aftaler inden 1. januar 2023, bliver der ifølge den politiske aftale indført et nationalt forbud mod brug af pesticider i BNBO'erne, der tilsammen skønnes at være placeret på cirka 9.000 hektar landbrugsjord fordelt over hele landet.
Danske Vandværker er i øjeblikket i gang med at kontakte alle sine medlemmer med BNBO for at spørge ind til status. Tallene pr. 4. april viser, at der på landsplan er indgået 48 aftaler og tilbudt 81.
Ifølge tal fra myndighederne er det nødvendigt med en indsats i 2.403 BNBO.
Fakta om BNBO
- Et boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) er en administrativt fastlagt beskyttelseszone udlagt omkring almene vandforsyningsboringer.
- BNBO’et har til hovedformål at styrke beredskab og beskytte indvindingens vandkvalitet imod en bred vifte af forureningskilder, uheld og spild i nærområdet til indvindingsboringen – ifølge myndighederne for eksempel som følge af sprøjtning med pesticider
- De i Danmark cirka 4.850 boringsnære beskyttelsesområder omfatter cirka 20.300 hektar, heraf cirka 9.500 hektar landbrugsarealer, som er ejet af cirka 6.200 lodsejere
- Cirka 83 procent af lodsejerne ejer mindre end 2 hektar i et BNBO, omkring 15 procent af lodsejerne ejer mellem 2 og 10 hektar, og de resterende 2 procent af lodsejerne ejer mere end 10 hektar i et BNBO
- BNBO-udpegningerne er et resultat af en aftale mellem et flertal af Folketingets partier (daværende regering (V, LA, K), DF, R, S og SF) i januar 2019
- BNBO’er beliggende på landbrugsjord skal inden udgangen af 2022 vurderes i forhold til behovet for yderligere indsats for at reducere risikoen for nedsivning af pesticider. Det er politisk aftalt, at der skal ydes fuld erstatning på markedsvilkår finansieret via vandtaksten. Der er lagt op til frivillige aftaler mellem kommune, vandforsyning og lodsejer
- Såfremt kommunerne ikke er når i mål med at beskytte BNBO’erne mod forurening, vil der blive indført et generelt sprøjteforbud med en kompensationsordning
- Hvis du vil se, om du har arealer indenfor et BNBO, er de gældende BNBO’er samlet i MiljøGIS