Klimarådet anbefaler højere afgifter på landbruget for at nå CO2-mål

- På den ene side har regeringen nu skitseret en vej til at nå 70 procents reduktion i 2030. På den anden side viser Klimarådets gennemgang, at denne vej på nuværende tidspunkt indebærer betydelige risici. Samlet set finder Klimarådet det ikke anskueliggjort, at regeringens klimaindsats opfylder 70-procentsmålet.

Sådan skriver Klimarådet i sin nye rapport, »Status 2023«, som netop er blevet offentliggjort. Ifølge Klimarådet er den primære årsag til den konklusion, at der mangler politiske tiltag i forhold til landbruget:

- Den vigtigste faktor i vurderingen er de planlagte reduktioner i landbruget. Rådet finder det på nuværende tidspunkt for usikkert, om regeringen kan finde reduktioner for 5 millioner ton i 2030 på en måde, der understøtter landbrugserhvervet og ikke rammer blandt andet konkurrenceevnen, som ønsket i regeringsgrundlaget. Regeringsgrundlaget anviser her ikke selv en vej og henviser i stedet til den nedsatte ekspertgruppe på området, står der i rapporten.

Og godt nok skriver Rådet, at det mål, der er sat for reduktioner i landbrugets udledninger, gør, at 2030-målet kan nås. Men:

- Der mangler stadig en konkret regulering af landbrugets udledninger. Klimarådet anbefaler, at der snarest vedtages en regulering af landbrugets udledninger, hvor en ensartet afgift på drivhusgasudledninger bør udgøre grundstenen, konkluderer Klimarådet i rapporten.

Presset af EU

Som bekendt er det ikke kun i Danmark, at klimadagsordenen har fået stort politisk fylde. Også EU har rykket i kampen mod klimaforandringerne, og det er med til at skabe udfordringer for de danske klimabestræbelser.

For flere EU-direktiver er blevet strammet op, og det har blandt andet betydet, at visse krav til udledningen af klimagasser er blevet rykket frem. Det vil ifølge Klimarådet betyde, at Danmark vil have et efterslæb på 18 millioner tons CO2e for perioden 2021 til 2030.

Og så er det ikke nok for Danmark, at vores egne klimamål for 2025 og 2030 bliver opfyldt, hvis det efterslæb skal indhentes, mener rådet.

- Der vil formodentlig stadig udestå et reduktionsbehov på mindst 6 millioner ton. Dermed er der behov for yderligere tiltag for at overholde forpligtelserne, skriver Klimarådet i sin rapport og fortsætter:

- Det kan fx være fremrykkede reduktioner i landbruget, højere afgifter på diesel eller køb og annullering af CO2-kvoter. Man skal dog være opmærksom på, at annullering af kvoter ikke bidrager til Danmarks langsigtede omstilling, lyder det fra Rådet.

Afgift kan ramme 2025-mål

I rapporten konkluderer Klimarådet også, at der mangler reduktioner på 900.000 tons CO2e, hvis Danmark skal nå sine reduktionsmål frem mod 2025. Men her vil det ifølge Rådet i forhold til landbrug være tilstrækkeligt, hvis der snarest bliver annonceret en CO2-afgift.

Regeringen har tidligere meldt ud, at den vil komme med konkret handling på området, når Svarer-udvalget er kommet med mine anbefalinger. Det sker efter planen i efteråret.

Men jo før, en afgift bliver annonceret, jo bedre er det, mener Klimarådet.

- Usikkerheden om den fremtidige regulering i landbruget skaber en tilbageholdenhed i forhold til at investere i drivhusgasreducerende tiltag. En annoncering af en afgift vil skabe klarhed om den fremtidige regulering, og vil derfor give et skub til omstillingen, står der i rapporten.

Ifølge Klimarådet er det usikkert, hvor stor en effekt det kan nå at få i 2025, hvis man annoncerer en afgift i dag.

- Klimaprogram 2022 viser omstillingshastigheden i de forskellige sektorer, og analysen indikerer, at der er visse omstillingsmuligheder i landbruget, som kan realiseres relativt hurtigt. Det taler for, at en annoncering af en afgift på landbruget kan få en vis effekt i 2025.