Festival for osteelskere vil vise de nyeste strømninger

Igen i år kan osteelskende folk se frem til en festival i ostens tegn, når Cheese Copenhagen, der viser de nyeste strømninger inden for ost og ostekultur, løber af stablen i Torvehallerne i København.

Det bliver muligt at se, smage og dufte mere end 75 nøje udvalgte økologiske oste fra hele Danmark på festivalen. Festivalen har fokus på de økologiske oste og deres typer, oplyser Lars Witt Jensen, senior marketing manager i Mejeriforeningen, som står bag arrangementet.

Er du til BMO (bolle med ost), ostetapas, økologi og lokale produkter?

Så er der ingen vej uden om det store event Cheese Copenhagen lørdag den 21. september på TorvehallerneKBHs aktivitetsplads i København kl. 11-16.

Her kan du nemlig se, smage og dufte mere end 75 nøje udvalgte økologiske oste fra hele Danmark. Der er med andre ord tale om Danmarks mest velduftende festival, som, ud over at du får lov til at smage, også gør dig meget klogere på ostetyper, ligesom du næsten har garanti for at støde på oste, som du ikke før kendte til.

Med 2024-udgaven af Cheese Copenhagen viser vi, hvor langt ostekulturen er kommet

Lars Witt Jensen, senior marketing manager, Mejeriforeningen

- Med 2024-udgaven af Cheese Copenhagen viser vi, hvor langt ostekulturen er kommet inden for de nyeste strømninger – med smagning af udvalgte produkter. Fokus er på de økologiske oste og deres typer, og vi stiller op med mere end 75 nøje udvalgte øko-oste fra hele Danmark, siger Lars Witt Jensen, senior marketing manager i Mejeriforeningen, som står bag arrangementet.

Det er gratis at være med og kræver ingen tilmelding. Til gengæld er der noget for hele familien, for nybegyndere og erfarne ud i det danske osteunivers.

Læs også