Forleden blev der givet et indblik i de foreløbige resultater fra projektet MetGraz på en økologisk bedrift ved Randers, hvor køernes metanudledning bliver målt inde i stalden – og noget tyder på, at forskerne har fat i noget af det rigtige.
De 75 røde køer på Krogsagergaard ved Randers hos Lene og Lars Jørgensen passede som fod i hose ind i MetGraz-projektet, hvor man forsøger at afdække, hvor meget afgræsning kan reducere metanudledningen fra køer på græs og dermed perspektiverne for afgræsning som klimatiltag.