Sådan gør en af landets bedste jersey-producenter

Det er de færreste mælkeproducenter, der i disse år kan levere et afkast på omkring 8 procent. Og så endda år efter år.

Og med et afkast i den kaliber befinder han sig dermed i den absolutte top af de danske mælkeproducenter målt på dækningsbidrag. Ifølge ham selv, så er det et resultat af, at han har forsimplet produktionen gennem flere år.

- Vi har en meget enkel drift med produktion af mælk og lidt salg af levedyr og intet andet. Alt fra marken ryger gennem dyrene, og derfor har vi i virkeligheden ikke mange bolde i luften. Det gør, at jeg kan specialisere mig og relativt nemt bevare overblikket, siger Palle Bjerggaard Hansen fra ejendommen syd for Ullerslev.

Økonomien er blevet fikspunktet for hans dagligdag.

- I mine første år som landmand gik jeg meget op i mælkeydelsen pr. ko. Det måler mange sine faglige evner på. Det gør jeg ikke længere, for det kommer man ud over, når man får nogle år på bagen og finder ud af, at ydelsen og økonomien ikke altid hænger sammen en til en. Ydelsen er stadig god, men nu handler det om dækningsbidrag frem for alt, og regnskabet er altid højdepunktet på året, siger Palle Bjerggaard Hansen.

Ingen kraftfoderblanding

Palle Bjerggaard Hansen høje dækningsbidrag skyldes langt hen ad vejen, at han har formået at holde en særdeles lav fremstillingspris pr. kg. EKM. I det foregående regnskab lå den på 2,10 kroner pr. kg. EKM, mens den i den kommende opgørelse forventes at ligge et stykker under 2 kroner.

Og det parameter placerer ham helt i toppen af de danske mælkeproducenter.

- Vi har få fodermidler i form af græs og majs som basis, og så har vi mask. Derudover indkøber vi proteinfoder som rapsskrå og rapskager. Men vi køber kun råvarer og aldrig nogensinde en kraftfoderblanding. Råvarer vil altid være billigere end forarbejdede produkter, og man ved nøjagtigt, hvad der er i, siger han og understreger, at de også nørder meget i at få den absolut bedste kvalitet i majsen og græsset. Det indebærer blandt andet, at de holder sig ajour med nye sorter og teknikker.

- Uanset om man er markmand eller ej, så er det enormt vigtigt, at man har en interesse i at skabe så godt grovfoder som muligt. På det punkt kan man sætte enormt meget til, hvis ikke man gør det ordentligt.

Lukket besætning med forrum

Før Palle Bjerggaard Hansen overtog bedriften på Østfyn, tog han en studentereksamen, og prøvede kræfter med både markdrift og svineproduktion.

Netop sine erfaringer fra svineproduktionen har han gjort brug af som mælkeproducent. Eksempelvis er besætningen lukket, og det betyder, at alle besøgende og medarbejdere skal klæde om i et forrum, førend de træder ind i kvægstalden. Det gælder også inseminører og dyrlæger.

- Vi har fra starten haft meget fokus på dyrenes sundhed, og det betyder, at vi stort set ikke har sygdomme i besætningen. Hverken af salmonella eller paratuberkulose. Influenza mellem besætninger er jo et stort problem for mange, og vi har det da også fra tid til anden, men det er min formodning, at det er markant mindre end hos andre producenter, siger han og fortsætter:

- Det giver færre udgifter til dyrlægen, men vigtigst af alt giver det ikke de mange fald i produktionsresultaterne, man ellers risikerer med småsyge dyr. Det er de mange bump på vejen, der giver et dårligere dækningsbidrag i sidste ende, siger han.

Ansatte skubber til resultaterne

Palle Bjerggaard Hansen understreger, at de gode resultater ikke bliver skabt af ham alene. Hans medarbejdere har været hos ham, siden han stoppede med at have elever. Og det har givet gode resultater, fordi de to ansatte altid er sultne efter at gøre det bedre og bedre.

- Frem til for fem år siden havde vi altid elever. Men der var helt naturligt ikke den sparring, som jeg ønskede for at drive resultaterne opad. Og jeg havde hørt, at man skulle ansætte folk, der var bedre end en selv, hvis man ville rykke sig. Selvom det var lidt grænseoverskridende, så gjorde jeg det. Nu har jeg derfor en enormt dygtig fodermester og en anden faglært landmand ansat, som virkelig gør deres for at skubbe til produktionsresultaterne.

Løbende opfølgning på tallene

Netop en gennemgang af regnskabstallene og produktionstallene er også noget, Palle følger meget tæt. Han har altid gjort brug af KvægNøglen, og hvert kvartal får han sin kvægrådgiver til at dissekere tallene for ham.

- Vi gennemgår den nye KvægNøgle-opgørelse med medarbejderne hver gang, og her finder vi ud af, om vores strategi er rigtig, eller om vi skal ændre noget. Eksempelvis har vi flere gange forsøgt nogle fancy løsninger til blandt andet fodring, men da vi konstaterede det manglende resultat i KvægNøglen efterfølgende, droppede vi de løsninger. På den måde er det et effektivt og brugbart styringsredskab for os, siger Palle Bjerggaard, der også gør meget brug af sin kvægrådgiver.

- Vi har typisk vores kvægrådgiver fra Velas herude 3-6 gange i løbet af et år, når vi mener, at vi har brug for at blive flyttet lidt. Men vi stiller også krav til ham om, at han løbende skal tage andre personer med, eksempelvis kloveksperter eller Seges-folk, så vi hele tiden får den nyeste viden om et givent emne. Det går vi ikke på kompromis med.

- Vi har få fodermidler i form af græs og majs som basis, og så har vi mask. Derudover indkøber vi proteinfoder som rapsskrå og rapskager. Men vi køber kun råvarer og aldrig nogensinde en kraftfoderblanding.

Mælkeproducent Palle Bjerggaard Hansen, Østfyn