Små klimahåndtag i foderet kan og skal bruges

Klimabelastningen i mælkeproduktionen har ikke overraskende haft et stort fokus gennem de seneste par år.

Og selvom den største effekt for både klima og landmandens økonomi ligger på markbidraget i form af udbytter såvel som blandt andet ydelse og management, er der ifølge Peter Møller, kvægbrugskonsulent i Velas, også en gevinst at hente på selve foderet, om end det er en mindre en af slagsen.

- Kigger vi isoleret på koens foder i forhold til klimabelastningen, så er det begrænset, hvad vi kan gøre. Med en fuldstændig klimaoptimeret foderration kan vi reducere klimaaftrykket til cirka 0,60 kg CO2 pr. kg mælk mod cirka 0,70 kg CO2 pr. kg mælk i en foderration, som den så ud for fem til ti år siden. Det er ikke de store reduktioner, vi finder i foderoptimeringen, men lidt har også ret, og vi er nødt til at skrue på de håndtag, vi kan for at flytte os i den rigtige retning, siger Peter Møller, der har stor erfaring i at klimaoptimere de danske mælkebedrifter.

Dyrk det du er bedst til

Han peger på, at når man kigger på grovfoder, så har roer det laveste klimaaftryk efterfulgt af majs og til sidst græs.

- Koen kan ikke producere mælk af grovfoder alene, men kræver en sammensætning af kulhydrater, protein og fedt og dermed et supplement fra blandt andet rapsprodukter, sojaskrå og korn, og dermed udjævner forskellene i klimabelastningen sig ved valg af grovfoder, lyder det fra kvægkonsulenten.

Han mener derfor ikke, at det betyder så meget, om man vælger græs, majs eller roer i forhold til klimaaftrykket.

- Du skal hellere vælge det, du er god til at dyrke og dermed reducere klimabelastningen fra marken ved at opnå gode udbytter og samtidig en god produktionsøkonomi, fastslår han.

Mindre tørstof giver mindre metan

Metan er en klimagas, der er 25 gange så kraftig som CO2. Metan dannes under den mikrobielle omsætning af foder i koens vom. Den mikrobielle omsætning kan påvirkes, og det giver god mening at arbejde på at reducere metanudledningen fra koen, hvilket blandt andet kan gøres ved at øge kvaliteten af sit foder.

- Det, vi ved virker, er, at jo færre kg fodertørstof koen skal omsætte for at få energi til at producere mælk, des mindre metan udleder den. Det kræver, at grovfoderet har en rigtig god kvalitet målt på fordøjeligheden – så des højere kvalitet i foderet des større reduktioner kan vi få i koens udledning af metan, siger Peter Møller.

Rapsfrø er oplagte til foderet

Koens proteinforsyning kommer dels fra det hjemmedyrkede grovfoder – især græs – og dels fra forskellige indkøbte proteinkilder. De indkøbte proteinkilder har vidt forskellige klimabelastninger, der især hænger sammen med, om de er belastet af transport over lange afstande som eksempelvis sojaskrå eller kan hentes lokalt som eksempelvis hestebønner, rapsfrø eller lupiner.

Et fokus på at øge andelen af hjemmedyrket protein kan således medvirke til at reducere klimaaftrykket.

Samtidig kan der være en klimagevinst ved at øge mængden af fedt, som er meget energiholdigt og er restprodukt fra en række afgrøder, både hjemmedyrkede og oversøiske. Mikroorganismer gør nemlig, at fedt som fodringsmiddel ikke giver anledning til metanproduktion i koens vom, samtidig med at det fjerner behovet for tørstof.

- Grundlæggende har fedt en reducerende effekt på metanproduktionen i koen. Derfor vil en øget fedttildeling have en positiv effekt. Fedt fås typisk fra palmeolie, der lige pt. er det billigste produkt, men med klimabriller på er det mindre attraktivt, da produktet blandt andet skal sejles langt for at nå til koens foderration, siger Peter Møller.

Et alternativ til fedt fra palmeolie er hjemmedyrkede rapsfrø, der i nye forsøg har vist at kunne erstatte og supplere andre fedtkilder i foderrationen. Håndtering på bedriften kan være en udfordring, da der skal være lagerfaciliteter til rapsfrøene, og den hårde skal på frøene skal valses, før koen kan få gavn af såvel fedt som protein.

vi er nødt til at skrue på de håndtag, vi kan for at flytte os i den rigtige retning

Peter Møller, kvægkonsulent