Seks ud af ti kvægbrugere tror på fremtiden – men mørke skyer truer forude

Gode mælkepriser – men også stigende omkostninger. Tro på fremtiden – men også mørke skyer i horisonten og bøvl i dagligdagen med at opfylde regler om dette og hint. Det var essensen af årsmødet i Landbrug & Fødevarer Kvæg, der løb af stablen i MCH Herning Messecenter mandag.

Formanden Christian Lund og sektordirektør Ida Storm tegnede et billede af en stærk sektor, der har mod på fremtiden – seks ud af ti kvægbrugere har således positive forventninger til sektoren og sine egne muligheder de næste fem-ti år, viser en undersøgelse fra L&F.

Men der er også mørke skyer i horisonten. Sektoren kan således komme i en særdeles slem klemme, hvis et flertal i Folketinget vedtager en høj CO2-afgift på landbruget. En afgift på eksempelvis 750 kroner pr. tons vil således ifølge Landbrug & Fødevarers beregninger give en bundlinje på minus 900.000 kroner på en gennemsnitlig malkekvægsbedrift.

- Det gør det helt tydeligt, at sådan en afgift vil være en afvikling af dansk landbrug – ikke et incitament til at udvikle produktionen, lød det fra Christian Lund, der understregede, at der ikke er taget nogle politiske beslutninger om en CO2-afgift på landbruget.

Hænger ikke sammen

Faktum er dog, at regeringens ekspertudvalg i denne uge tager fat på, hvordan landbruget vil kunne bidrage med CO2-reduktioner, og det forventes, at der kommer en rapport med anbefalinger til efteråret.

L&F har længe arbejdet imod en dansk særskat på landbrugets biologiske processer.

- Hvis man kan blive enige om det internationalt – som minimum på EU-niveau – så kan vi begynde at tale om det. Ellers vil det være stærkt markedsforvridende – og det vil flytte en masse klimaeffektiv dansk fødevareproduktion til udlandet, sagde Ida Storm og tilføjede:

- Vi er altså kun et grønt foregangsland, hvis vi reducerer de globale udledninger. Ikke hvis vi eksporterer dem fra vores eget lille grønne hjørne af verden – sammen med vores arbejdspladser.  

2034-krav bekymrer

En anden mørk sky, der hænger over sektoren, er Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til kvæg – den tidligere Lov om hold af malkekvæg.

Sagen er nemlig, at de overgangsordninger for stalde, der er blevet taget i brug før juli 2010, udløber over de næste 12 år.

- De krav, der træder i kraft i 2034, bekymrer en del kvægbrugere. Det er totalareal pr. ko, sengebåsenes størrelse og gangbredden, som mange stalde ikke lever op til, fordi de er bygget, før loven blev indført, konstaterede Ida Storm og tilføjede:

- Det er vi fuldt opmærksomme på, og vi er i gang med at få konkrete tal for, hvor stor denne udfordring er. Der er bygget rigtig mange stalde, som ikke opfylder disse krav. Vi vil gerne vide, hvor mange stalde, og hvor mange køer, der egentlig er omfattet af de her overgangsordninger? Er der muligheder for tilpasning af staldene, eller ser vi ind i en masse bygninger – beton og stål – der ikke kan bruges til produktion om 12 år? Det er vigtigt for os at få fakta på plads, så vi kan finde de bedste løsninger.

Alt i alt deltog 1.600 mennesker i årsmødet og kongressen, der fortsætter tirsdag.

Dét blev sagt i debatten

Gebyrbelagt kontrol irriterer

Kenneth Krogh, chefdyrlæge, LVK:

- Det er fint at udrydde BVD også videre, og nu er vi gang med Salmonella Dublin. Det bliver dog meget sværere, og det går også lidt den forkerte vej. Hvis ikke, man kommer i mål, så kommer Fødevarestyrelsens kontrol. Og hvis der er det mindste galt der – et forkert kryds i et skema er nok – så er det to gange gebyrlagt kontrol til 950 kroner pr. kvarter til stor irritation. For den sidste halvdel af de besætninger, der mangler at nå i mål, ville det dog være meget større, hvis man kunne arbejde med deres motivation i stedet for.

Svar fra Christian Lund:

- I forhold til Salmonella og de ting, der er omkring Fødevarestyrelsen, så ved jeg, at vi har et møde i næste uge, og så tager jeg det med der. Men jeg vil også sige i forhold til Salmonella: Jeg ved godt, at det er svært. Jeg tror også, at vi skal have de lange briller på. I forhold til BVD-bekæmpelsen var min fars og min besætning i sin tid med i et projekt, hvor man var lige så frustreret, som man er i dag med Salmonella. Så det er det lange seje træk i forhold til at nå i mål.

- I forhold til Fødevarestyrelsen er det ikke det lange, seje træk. Det er noget, vi skal have på dagsordenen, og jeg er sikker på, at det er noget, vi vil løfte, for der skal retfærdighed til, og jeg er sikker på, at der er mange landmænd derude, der gør alt, hvad de kan for at udfylde de skemaer korrekt. Så det tager vi med os hjem.

Svar fra Ida Storm:

- At det skulle være nødvendigt med to gange kontrol, det arbejder vi altså også imod. Det er der altså ingen grund til, hvis man viser, at man har styr på det første gang. Så der er også en stærk dialog med Fødevarestyrelsen omkring det.

Utilfredsstillende deadline for spredning af dybstrøelse 

Peter Mortensen:

- Vi vil gerne lave velfærdsstalde, men vi har bare noget dybstrøelse, der skal spredes på markerne før 1. september. Det hænger ikke sammen med virkeligheden.

Svar fra Ida Storm:

- Frustrationen over den regel omkring dybstrøelse kan jeg kun nikke genkendende til. Der har været lagt rigtig meget arm omkring den med ministerierne og styrelserne i et forsøg på at få reglen modificeret bare en smule. Det største potentiale i det her er nok, at der er rigtig mange biogasanlæg, som nok godt kunne bruge noget dybstrøelse. Så hvis man skal se lidt muligheder i stedet for at se udfordringer her, så prøv at finde et biogasanlæg i nærheden, som kunne have glæde af dybstrøelse. Og så få noget afgasset gylle tilbage i stedet for. Så det vil jeg opfordre til.

Urimelige brandkrav ved tilpasninger

Morten Agger:

- Der er urimelige brandkrav i Lov om hold af malkekvæg. Jeg har tidligere sagt til dig (Christian Lund, red.), når vi har mødtes, at vi skulle have kigget på de her brandkrav. Jeg synes, at de er helt urimelige ved små tilpasninger (af bygningssættet, red.). Det håber jeg, at der bliver gjort noget for at ændre, for det bliver noget, vi alle sammen kommer til at tænke ind i, hvis vi skal have en effektiv hverdag, at få lagt bokse tæt på den eksisterende mælkeproduktion, og det kræver, at vi kan lave nogle små tilbygninger, uden at vi skal ud i det store cirkus.

Svar fra Christian Lund:

- Jeg er da glad for, at du har de forventninger til os, at vi ikke har fået løst de problemer med brandkrav endnu. Jeg kan sige til dig, at det er i proces, og vi er i gang. Det er ikke fordi, jeg vil slippe let om ved det. Men de forbistrede brandkrav har vi sådan set kun os selv og vores rådgivningssystem at takke for, at vi ikke har været skarpere på. For det er et område, vi har nedprioriteret, men lige præcis i dag har det rigtig stor betydning. Landbruget har blandt andet haft særstillinger. Men vi kæmper for det, og det er ikke kun i kvægbruget, det er også de andre sektorer, der er udfordret på det.

IT-bøvl

Jens Jensen:

- Nu snakkede I (i beretningen, red.) om nye IT-værktøjer, og at der er nye på vej. Jeg synes, at hvis vi de sidste fem-ti år er kommet med opfordringer til forbedringer til IT-værktøjer, så har det været som at slå i en dyne. Så det håber jeg godt nok, at det er noget, der vil blive ændret fra nu af. For de IT-værktøjer, vi har til rådighed nu, der er der bestemt plads til forbedringer. Så bare ved at lancere et nyt, så slipper I jo ikke for, at det kommer til at sidde i skabet.

Svar fra Christian Lund:

- Jeg er ikke helt enig med dig i forhold til at slå i en hovedpude. Processen i noget af det her er jo også, at med 540.000 køer i Danmark så skal vi passe på, at vi ikke har mange IT-systemer, men at vi får kværnet tingene lidt ned i en tragt og lagt tingene sammen, og det synes jeg faktisk, at vi er i proces med.