En række besætninger skal nu afprøve tre forskellige metanreducerende produkter i praksis.
Det er blandt andet Seges, der står bag, når Bovaer, nitrat og fedt skal afprøves i praksis i forskellige besætninger. Alle tre midler har vist at reducere metanproduktionen i vommen på malkekøer, og de skal hjælpe kvægbruget på vej til at få endnu flere værktøjer i værktøjskassen, der kan reducere køernes metanudledning.
Undersøgelser på danske malkekøer og fra en række udenlandske forsøg viser blandt andet, at Bovaer (3NOP) og nitrat tilsat foderet kan reducere vommens produktion af metan. Bovaer har vist en reduktion på 20-40 procent afhængig af dosis, mens nitrat har vist en reduktion på 10-15 procent.
Fodring med for eksempel rapsfrø (fedt) reducerer også metanproduktionen med 5-10 procent afhængig af rapsfrømængden.
Sådan fortæller Seges på Landbrugsinfo.
Test i flere besætninger
Bovaer blev testet i vinteren 2022 for første gang nogensinde på danske malkekøer i en kommerciel besætning. Resultaterne viste en markant reduktion i metanproduktionen på 37 procent, mens foderoptagelse og mælkeproduktion var uændret.
Næste skridt er at teste Bovaer, nitrat og rapsfrø i endnu flere malkekvægsbesætninger. Her vil man se på midlernes indflydelse på metanproduktion, foderoptagelse og mælkeproduktion.
Mange parametre
Chefkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen, Seges Innovation, står i spidsen for undersøgelsen, og han glæder sig til at få endnu flere danske tal fra praksis på bordet.
- Hidtidige resultater tyder på gode reduktionspotentialer, men også på at graden af reduktion afhænger af forskellige parametre. Derfor er det væsentligt at få data fra flere besætninger, forklarer Nicolaj Ingemann Nielsen til Landbruginfo.
Han peger blandt andet på, at det er relevant at finde ud af, hvor meget metanproduktionen påvirkes, afhængig af om midlet tilsættes i en grovfoderbaseret ration eller en mere kraftfoderbaseret ration. Det er også relevant at se på effekten af blandt andet fedt og stivelse i rationen, som ligeledes påvirker metanproduktionen.
Forskellen mellem racerne er ifølge chefkonsulenten samtidig centralt at få belyst, da for eksempel Bovaer ikke er testet på jersey-køer. Derfor er én af testbesætningerne en jersey-besætning. Og så skal der ses på det helt lavpraktiske i at få blandet foderadditiverne i rationen, fordi der oftest er tale om meget små mængder i gram pr. ko pr. dag.
Resultater til december
Seges Innovation har investeret i udstyr, der kan måle metan på koniveau. Det er foreløbigt sat op i tre besætninger, og målet er at teste i 15 besætninger. De første afprøvninger kører indtil marts 2023, men de foreløbige resultater forventes i slutningen af 2022.
Undersøgelserne foretages i projektet Metaks i samarbejde med Aarhus Universitet, Arla, Danish Crown, DLG, ViloFoss og ViloMix.
Udledningen af metan skal reduceres
Ifølge Folketingets politiske aftale om »grøn omstilling af landbruget«, også kaldet »Klimaloven«, skal dansk kvægbrug reducere udledningen af metan med 1 million CO2-ækvivalenter ved hjælp af fodertilskud inden 2030.
Fodring er den hurtigste vej til reduktion af metan
Fordele og ulemper ved Bovaer, nitrat og rapsfrø
Bovaer
Fordel: Har vist 35 procent reduktion i metanudlening i en dansk malkekvægsbesætning uden nedgang i mælkeydelse og foderoptagelse. Skal tildeles med cirka 1 g pr. ko dagligt, og forventes derfor integreret i mineralblanding
Ulempe: For høj tildeling kan reducere foderoptagelse og mælkeydelse
Nitrat
Fordel: Kan delvist erstatte indkøbt protein, og udskiftning af urea ville være oplagt
Ulempe: Har mindre effekt end Bovaer, cirka 10-15 procents reduktion i metan
Rapsfrø
Fordel: Kan dyrkes i Danmark
Ulempe: Har kun vist 5-10 procents reduktion i metanudledning
Kilde: Seges Innovation