Godt landmandskab og fokus på reduceret kvælstofudledning i majsen skal gå hånd i hånd, mener landskonsulent i grovfoder fra Seges Innovation, Martin Mikkelsen.
Med stigende temperaturer og øgede vandmængder er majs en afgrøde, som generelt får bedre vilkår for at give gode udbytter.
Der er dog et men, lyder det i seneste KvægNyt. I 2027 bliver den nye udledningsbaserede kvælstofregulering implementeret. Det betyder formentlig, at man som landmand fremover skal forvalte en såkaldt udvaskningskvote på sin ejendom.
- Det her handler simpelthen om at sikre, at man som kvægbruger har muligheden for at dyrke majs i nuværende omfang fremadrettet. Og det kræver, at mange ændrer adfærd. For ellers ender det med, at man mister muligheden for at dyrke majsen, siger Martin Mikkelsen, landskonsulent i grovfoder hos Seges Innovation.
Ram rigtigt med protein
For majsens vedkommende er der dog gode muligheder for at ændre på netop dette. Først og fremmest skal man tilføre kvælstof, så man rammer 70 gram protein pr. kg tørstof ved høst.
- Det giver den perfekte balance mellem et stort udbytte og en lille kvælstofudvaskning. Tilføres kvælstof, så proteinindholdet bliver større, øges risikoen for udvaskning af kvælstof, fordi majs ikke har en luksus optagelse af kvælstof, som vi kender det fra for eksempel græs. Bliver proteinindholdet mindre, går det ud over udbyttet, forklarer Martin Mikkelsen.
For at begrænse risikoen for kvælstofudvaskning om efteråret skal der etableres en effektiv efterafgrøde i majsen. Det kan gøres ved at så en blanding af diploid og tetraploid alm. rajgræs, når majsen har 4-5 blade.
- Det betyder, at vi skal så efterafgrøden tidligere, end vi plejer at gøre. Det kræver, at man laver en samlet strategi for ukrudtsbekæmpelsen og såning af efterafgrøde. Har man for eksempel hanespore i sine marker, undlader man at blande cikorie i blandingen, så man kan foretage en bekæmpelse af hanespore, efter at der er sået efterafgrøder, forklarer Martin Mikkelsen, der holder indlæg om fremtidens majsdyrkning på kvægkongressen tirsdag.
Fakta
For at ramme de 70 gram råprotein pr. kg tørstof i majsen er der flere ting, man kan gøre:
I de enkelte marker kan man gøre følgende:
• Ingen gylle til majs efter kløvergræs med over 10 procent kløver
• Placere gyllen og tilføre 30 kg N mindre pr. hektar
• Beregne N-behov i MarkOnline, som også indregner eftervirkningen på grundlag af markens forhistorie
• Tilføre gylle på grundlag af gylleanalyser
• Anvende en gylleteknik og udbringe gyllen på et tidspunkt som giver en god markeffekt
I mange marker kan proteinindholdet variere meget indenfor den enkelte mark. Her kan man omfordele en del af kvælstoffet i gylle og handelsgødning for at komme tættere på de 70 gram råprotein i alle områder i en mark. Det kan gøres på grundlag af biomassekort fra tidligere år, hvor der har været majs i marken.
For at få en god markeffekt af kvælstoffet i gylle – og en mindre udvaskning – håndteres gyllen sådan:
• Gyllen udbringes så tæt på såning som muligt – tidligst 1. april
• Gyllen med en N-hæmmer placeres på alle jordtyper i de marker, som egner sig til det – og der spares 30 N pr. hektar
• I marker, som ikke egner sig til placering af gylle, nedfældes gyllen traditionelt, og der tilsættes en N-hæmmer på grovsandet jord
• Hvis man har behov for at få en del af gyllen ud i vækstperioden, skal gyllen nedfældes eller nedmuldes mellem rækkerne
Kilde: KvægNyt
Det er nu, kvælstofstrategien for majsmarkerne skal lægges
Hanespore, storm og andre grimme historier fra majsmarken
Optimalt udbytte kræver intelligent sortsvalg
Læs mere om Kvægkongres 2024
Kvægkongressen løber af stablen den 26. og 27. februar. Her er alt, hvad du skal vide forud for arrangementet for landets mælke- og kvægproducenter.
Læs mere her