Udbyttemåling i grovfodermarken vinder frem

Hjemmeavlet foder, herunder grovfoder, står for næsten to tredjedele af stykomkostningerne ved at producere mælk. Og området har stadig større fokus fra danske mælkeproducenter. Det fortæller seniorkonsulent Peter Hvid Laursen, Seges Innovation, til det seneste KvægNyt.

Seniorkonsulenten mener, at det er oplagt at interessere sig mere for udbyttemåling.

- Når der er så mange omkostninger forbundet med at producere grovfoder, skulle det da være mærkeligt, hvis ikke der er mulighed for at optimere et eller andet sted i processen, siger han og fortsætter:

- Men for at kunne optimere bliver man nødt til at kende udgangspunktet, altså hvor meget der bliver høstet.

Dialog med maskinstation er vigtig

Peter Hvid Laursen opfordrer til, at man tager en dialog med sin maskinstation om, hvilke muligheder for at registrere udbytte, de kan tilbyde.

- Det er en vigtig del af den digitale foderstyring på bedriften, og også i forhold til at beregne et præcist klimaaftryk er udbyttemåling grundstenen, forklarer han.

Registrering af grovfoderudbyttet kan ifølge KvægNyt ske efter følgende principper:

Vejning af afgrødemængde af alle læs ved vejning på frakørselsvogne med vejeceller

Vejning af afgrødemængde af alle læs ved vejning på frakørselsvogne på brovægt

Måling af afgrødemængde med flowmåler på finsnitter. Dette kræver kontinuerlig kalibrering af flowmåler under høst ud fra vejning på minimum én frakørselsvogn med vejeceller eller brovægt.

Det fremgår, at det mest præcise er at veje hele afgrødemængden, men det kræver enten vejeceller på samtlige frakørselsvogne eller vejning af alle læs på brovægt. Derfor kan måling med flowmåler være den eneste realistiske mulighed.

Stort behov for kalibrering

Behovet for kalibrering af flowmåleren er ifølge Peter Hvid Laursen størst ved høst af græs, da græssets indhold af især tørstof kan variere meget inden for den enkelte mark og gennem høstdagen.

- Som udgangspunkt bør finsnitterens flowmåler kalibreres mindst én gang pr. time og ellers altid, når afgrøden ændrer sig for eksempel ved markskifte eller i tilfælde af ændrede vejrforhold, der kan have betydning for afgrødens tørstofindhold, forklarer han.

Når der høstes majshelsæd og kolbemajs, skal flowmåleren som udgangspunkt kalibreres minimum tre-fire gange på en høstdag, og derudover når afgrøden ændrer sig ved markskifte og ændrede vejrforhold.

Hvis der anvendes vejevogn til vejning af udbytter eller som vejning til brug for kalibrering af flowmåler på finsnitter, er det en forudsætning, at vejevognen jævnligt kalibreres ved kontrolvejning via brovægt. Denne kalibrering bør foretages fem til seks gange pr. høstår, oplyses det.

Læs mere om Græs

Om der er tale om foder til dyrene, biogas eller om det indgår i markrotationen, er græs- og kløverarter af stor betydning for mange landmænd. Her kan du læse meget mere om emnet.

Læs mere her