Vi kan ikke uden tests sende kød på markedet, idet ubehagelige oplevelser hos forbrugerne rundt omkring i verden vil ødelægge det fantastiske ry, som dansk grisekød har, skriver formanden for Danske Svineslagterier i en replik til et debatindlæg fra næstformanden i Landsforeningen af Danske Svineproducenter.
Af formanden for Danske Svineslagterier, Asger Krogsgaard
Der er ingen tvivl om, at afskaffelse af kastration af smågrise vil medføre en række fordele. Jeg vil derfor indledningsvist give Joachim Clausen ret i, at det ville være godt, hvis vi kunne slippe for dette indgreb (Effektivt Landbrug den 18. dec., red.).
Dilemmaet er imidlertid, at en mindre del af de slagtede dyr af hankøn indeholder mængder af skatol, som efterlader kødet med en meget ubehagelig lugt og smag, som kan være så voldsom, at forbrugerne mister lysten til at spise fersk grisekød.
Det vil være et velfærdsmæssigt tigerspring at stoppe med at kastrere
Og problemstillingen er ikke ny. Allerede i 1980’erne investerede den danske grisekødssektor massivt i at løse dette dilemma, og det lykkedes at udvikle et analyseredskab, så slagtedyr af hankøn med afvigende lugt og smag kunne frasorteres.
I 1990erne startede man en egentlig implementering af hangriseproduktion, og produktionen blev vel modtaget i markedet af forbrugerne. Alligevel måtte hangriseproduktionen standses på grund af den tyske stat, som ulovligt forbød markedsføring af kød af hangrise, uanset at det tyske marked tog vel imod produktet.
Udstyr eksisterer ikke længere
Den politiske situation i Tyskland er helt sikkert anderledes i dag, men det hangriseudstyr, som blev udviklet og implementeret for 30-40 år siden, eksisterer stort set ikke længere. Hvis vi igen skal i gang med produktion af handyr, skal der findes nye teknologiske og genetiske løsninger.
Vi kan ikke uden tests sende kød på markedet, idet ubehagelige oplevelser hos forbrugerne rundt omkring i verden vil ødelægge det fantastiske ry, som dansk grisekød har. Det vil underminere fundamentet for den afsætningsmodel, der sikrer de danske griseproducenter en højere afregning end andre lande.
Som Joachim Clausen ganske rigtigt konstaterer, så er Spanien et land med en stor eksport af grisekød, men om landet mod syd eksporterer grisekød fra ikke-kastrerede hangrise til eksempelvis Kina og Japan, er uvist.
Og der er flere faktorer, som jeg gerne vil fremhæve, når det kommer til Spanien.
Landet er en relativ ny aktør, når det kommer til eksport af grisekød til Asien.
Samtidig har der været en ekstraordinær høj efterspørgsel efter grisekød i Kina, hvilket kan betyde, at nogle kundesegmenter har haft et blindt øje til vigtige kvalitetsparametre, såsom hangriselugt. Når det er sagt, så er man i Spanien også kendt for at lave nogle tørrede produkter, fx skinker og pølser, hvor det er nemmere at »gemme« noget kød, som lugter af orne end i almindeligt fersk kød.
Hasard
For danske slagterier er det vigtigt, at man kan stole på, at vi leverer høj kvalitet hele tiden og til alle kundesegmenter. Alt andet vil være at spille hasard med vores erhvervs langsigtede interesser.
Men det betyder ikke, at vi ikke skal gøre noget for at nedbringe antallet af kastrationer eller på sigt helt ophøre med denne praksis. Det skal blot ske på et forsvarligt grundlag.
Vi skal eksempelvis udvide vores ekspertise inden for avlsarbejdet og styrke teknologien til at frasortere kød. med afvigende smag.
Det er den bedste vej at gå, for vi må ikke i jagten på færre kastrationer komme til at spiller hasard med vores ry for kvalitet.
Asger Krogsgaard, formand for Danske Svineslagterier.Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.